Enighed blandt statsledere er essentielt for EU's forsvar
Ifølge Tænketanken Europas Christine Nissen er det svært at fastholde EU's forsvarsevne, hvis lande er uenige.
Hvis EU-landene ikke kan blive enige om oprustningen af det europæiske forsvar, kan det blive stort set umuligt at fastholde Europas samlede forsvarsevne og det europæiske forsvar af Ukraine.Det mener Christine Nissen, som er chefanalytiker i Tænketanken Europa og fokuserer særligt på EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik.
Torsdag mødes de europæiske statsledere på et EU-topmøde i Bruxelles. Her skal de blandt andet diskutere den europæiske oprustning.
Men EU-landene er ikke helt enige om, hvor mange penge der skal bruges, og hvilke områder der er vigtigst.
- Der kan også opstå en situation, hvor man simpelthen går i dødvande på nogle af de her store beslutninger, der skal træffes, fordi man ikke kan blive enige medlemslandene imellem, siger hun.
Den nye tyske linje angående forsvarsudgifter kan ifølge Christine Nissen være afgørende.
Særligt hvis Tyskland vil indgå i de samarbejder om indkøb af våben, som EU-Kommissionen forsøger at sætte i gang.
- Såfremt Tyskland vil være primus motor på sådan nogle projekter, så ville det altså virkelig kunne rykke noget. Det, tror jeg, kan komme til at gøre en rigtig stor forskel for Europa samlet set og for nogle af de her EU-initiativer, som præsenteres i dag, siger hun.
Tirsdag stemte et nødvendigt flertal i det tyske parlament for at lempe den såkaldte gældsbremse for lån på forsvarsområdet. Det har muliggjort, at Tyskland kan have langt højere udgifter på området.
Men sådan er det ikke i alle lande.
- Når vi kører fremad, så tror jeg, vi vil se et Europa, der kommer til at bevæge sig frem i flere forskellige hastigheder, siger Christine Nissen.
Hun påpeger, at lande, som geografisk er længere væk fra Rusland og Ukraine, er mindre ivrige efter at satse stort på forsvar. Det gælder eksempelvis Spanien og Italien.
- Så er der Baltikum og Norden og Holland og Belgien, der virkelig er gået i front i forhold til at byde de nye initiativer velkomne.
Derudover er der ifølge Christine Nissen særtilfældet Ungarn, som ønsker, og som tidligere har forsøgt, at spolere forslagene.
/ritzau/