Efter 1000 dages krig står de dårlige nyheder i kø for Ukraine

På tværs af frontlinjerne virker Rusland i øjeblikket til at have initiativet i Ukraine, siger analytiker.

Sådan lyder det fra det amerikanske Institute for the Study of War, der løbende holder øje med situationen på slagmarken i Ukraine.

Det skriver det amerikanske medie CNN.

Ifølge instituttet har Rusland på det seneste gjort militære fremskridt i flere nøgleområder i det østlige og sydøstlige Ukraine, og samtidig fortsætter russerne med at sende dødelige luftangreb ind over ukrainske byer.

Desuden er der i den sydlige russiske region Kursk, hvor Ukraine i august rykkede ind, en russisk modoffensiv på trapperne.

Rusland har angiveligt opmarcheret omkring 50.000 soldater i Kursk, hvor de har fået selskab af nordkoreanske soldater, der kæmper på Ruslands side.

- Russerne har initiativet på tværs af frontlinjerne lige nu. De er lykkedes med at udnytte taktiske sejre, og de er nu ved at konsolidere de taktiske sejre, siger George Barros fra Institute for the Study of War til CNN.

George Barros står i spidsen for instituttets afdeling, der beskæftiger sig med dataanalyse af krigen mellem Ukraine og Rusland.

Krigen har stået på siden 24. februar 2022, hvor russiske styrker rykkede ind i nabolandet. Det betyder, at der mandag har været krig i 1000 dage.

- Det er russerne, der agerer lige nu og tvinger ukrainerne til at svare igen.

- Det er ikke en god ting, for man taber krige ved konstant at være i defensiven. Man bliver trængt op i en krog og bliver presset til at vælge mellem en række af dårlige muligheder, siger George Barros.

Ukrainerne er blandt andet i problemer ved den nordøstukrainske by Kupjansk.

Byen blev erobret af Rusland kort efter krigens indledning, men i september 2022 lykkedes det for Ukraine at generobre den. Nu ser det dog ud til, at byen igen risikerer at falde til russerne, skriver CNN.

Mens ukrainerne er under pres på slagmarken, så er der også politisk nok at tænke på for Ukraine og præsident Volodymyr Zelenskyj.

Det skyldes ikke mindst, at USA snart får Donald Trump som præsident.

Trump har tidligere kritiseret de mange milliarder dollar, som USA har sendt til Ukraine under krigen. Omvendt har Trump dog også lovet, at han hurtigt vil sørge for, at krigen slutter - uden dog at specificere hvordan.

Rusland har krævet, at Ukraine afgiver flere områder, hvis krigen skal slutte.

/ritzau/