Danmark vil have Ukraine med i EU selv om Merz foreslår løsere bånd

Ukraine bør i første omgang nøjes med status som "associeret medlem" af EU, mener Tysklands forbundskansler.

Det er Danmarks holdning, og den bliver ikke ændret af et nyt forslag fra Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz.

Det fastslår fungerende europaminister Marie Bjerre (V) tirsdag på vej ind til et møde for EU-landenes europaministre i Bruxelles.

- Vi bliver nødt til at fortsætte på det spor, der er lagt ud, siger Marie Bjerre med henvisning til, at Ukraine igennem krigen mod Rusland har arbejdet på at leve op til kravene om fuldt EU-medlemskab.

Som del af en fredsløsning har Ukraine dog rejst ønske om hurtigt at komme med i EU.

Det vil ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, give Ukraine øget sikkerhed over for Rusland efter en fredsaftale.

Det er dog ikke muligt at give Ukraine fuld adgang til EU så hurtigt, mener Merz ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Ukraines krigsramte økonomi er langt fra at kunne leve op til kravene på det indre marked, landet kæmper med korruption, og Ukraines demokratiske institutioner og retsstat mangler at vise deres styrke i fredstid.

Derfor foreslår Merz i første omgang at tilbyde Ukraine en ny særstatus som "associeret medlem" af EU.

Det vil ifølge Merz hurtigt kunne give Ukraine en tilknytning til EU.

Men det vil ske uden fuldt medlemskab og uden stemmeret ved EU-møder.

- Det er indlysende, at vi ikke vil være i stand til at afslutte tiltrædelsesprocessen inden for kort tid, skrev Merz i sidste uge i et brev til EU's præsident, António Costa, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Merz henviste ifølge dpa til "utallige forhindringer" og politisk vanskelige ratificeringsprocedurer i flere medlemsstater.

Tidligere målinger fra Eurobarometer, der foretager EU- opinionsundersøgelser , har vist, at et flertal af vælgerne i både Ungarn, Italien og Tjekkiet siger nej til at lukke Ukraine ind i EU.

I Tyskland og Frankrig er befolkningerne ifølge målingerne delt i to næsten lige store grupper.

En situation, der hurtigt kan ende med, at en folkeafstemning i et EU-land i sidste ende stopper - eller udskyder - Ukraines vej ind i EU.

Under det danske EU-formandskab var Danmarks mål dog at få åbnet alle seks forhandlingsområder med Ukraine.

Og det mål har ikke ændret sig, fastslår Marie Bjerre.

Det lykkedes dog ikke at indfri ønsket, mens Danmark sad for bordenden i EU, fordi Ungarns daværende premierminister, Viktor Orbán, blokerede.

Den nye ungarske regering har dog sendt anderledes positive signaler ved blandt andet at godkende det 90 milliarder euro store EU-lån til Ukraine, mener Marie Bjerre.

- Jeg forventer, at vi kan komme videre med den nye ungarske regering. Det signal vil jeg gerne sende.

- Jeg hører, at der er forventning om, at EU kan åbne det første forhandlingsområde med Ukraine i juni. Men vi bør kunne åbne alle områderne, siger Marie Bjerre.

Hun henviser til, at Ukraine under det danske EU-formandskab fortsatte forberedelserne med alle seks forhandlingsområder, selv om de ikke formelt var åbnet på det tidspunkt.

/ritzau/dpa