EU-lande er på vej ud i opgør om rekordstort EU-budget

EU-Kommissionens forslag til EU's næste budget er højere, end hvad flere EU-lande kan betale, siger minister.

Det står klart, efter at EU-landenes europaministre tirsdag ankom til Bruxelles for at tage næste skridt frem mod budgettet, der skal træde i kraft 1. januar 2028.

En gruppe af EU-lande anført af Sverige og med opbakning fra Tyskland og Frankrig er gået sammen for at få sænket udgifterne i det kommende EU-budget.

De sparsommelige lande, der er netto-bidragsydere til EU-budgettet, ønsker at få sænket EU-Kommissionens rekordstore udspil på 2000 milliarder euro fordelt over perioden fra 2028 til 2034.

Det svarer til omkring 15.000 milliarder kroner og repræsenterer en stigning på omkring 10 procent.

Det er alt for højt, siger Sveriges europaminister, Jessica Rosencrantz.

- Sveriges position er klar: Vi skal have et bedre budget - ikke et større budget. Derfor var jeg her til morgen vært for et møde med ligesindede lande.

- Vi skal stå sammen og gøre vores budskab krystalklart, siger Jessica Rosenkrantz.

Hun vurderer, at EU-Kommissionens udspil vil betyde, at Sverige skulle øge sit årlige bidrag til EU med otte procent.

Men det kommer ikke til at ske, lyder det fra den svenske minister. Hun taler tværtimod for at få en rabat til Sverige.

Også Finlands europaminister, Joakim Strand, erklærer sig som del af spareholdet.

Finland kæmper med store underskud på de offentlige finanser. Derfor er tiden ikke til, at EU skal bruge flere penge, siger han.

- Vi har et stramt nationalt budget. Det skal også afspejles i et stramt EU-budget, siger Joakim Strand.

De sparsommelige lande er dog i mindretal. En stor gruppe af EU-lande, der kalder sig "Friends of cohesion", ønsker at øge budgettet.

De kan nu tælle 16 lande, hvilket dermed er flertallet af de 27 EU-lande.

De to største økonomier i EU - Tyskland og Frankrig - deltog dog i mødet for de sparsommelige lande tirsdag. Dermed er der lagt op til en hård armlægning.

Og det slagsmål kan fortsætte, helt frem til det nye budget skal træde i kraft.

Et flertal i EU-Parlamentet har nemlig vedtaget en forhandlingsposition, hvor EU-Parlamentet også vil gå efter at hæve det i forvejen rekordstore udspil fra EU-Kommissionen.

Men måske værst set med de sparsommelige landes øjne ønsker "Vennerne af samhørighed" at bruge penge på landbrugsstøtte og samhørighed, som skal hjælpe økonomisk udsatte regioner i EU.

Med fungerende europaminister Marie Bjerres (V) ord er det de "traditionelle" områder i EU-budgettet.

De lægger normalt beslag på mere end 50 procent af budgettet. Det efterlader for lidt plads til nye prioriteter som forsvar, sikkerhed, Ukraine og konkurrenceevne, mener Marie Bjerre.

- Det er åbenlyst, at budgetforslaget er for stort for de fleste lande. Der bliver lagt op til at spendere langt mere, end mange lande ønsker og har mulighed for, siger Marie Bjerre.

Alligevel vil hun ikke erklære Danmark som medlem af sparebanden i EU.

- Danmark er ikke sparsommelige. Men skal vi tale om et højere bidrag til EU-budgettet, så skal det gå til forsvar, sikkerhed, Ukraine og konkurrenceevne, siger Marie Bjerre.

Hun stiller samtidig som betingelse, at EU-budgettet "moderniseres", så landbrug og samhørighed fylder mindre i forhold til de nye prioriteter på budgettet.

/ritzau/