Danmark håber på EU-landes kompromisvilje for at få 2040-klimamål i hus

Det danske EU-formandskab har fremlagt kompromistekst, men 2040-klimamål er fortsat ikke sikkert før møde.

Det siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

Udmeldingen kommer forud for et vigtigt ministermøde i Bruxelles tirsdag.

Her skal Lars Aagaard i kraft af det danske EU-formandskab lede mødet, der i bedste fald kan ende med, at EU opstiller et nyt 2040-mål for reduktionerne i drivhusgasserne.

- Det danske EU-formandskab har leveret en kompromistekst. Nu vil vi i løbet af dagen se, om viljen til at indgå et kompromis er til stede i lokalet, siger Lars Aagaard.

Den forsigtige melding er en understregning af, at det trods langvarige forhandlinger mellem EU-landene før mødet fortsat står åbent, om det lykkes at komme i mål. Aagaard håber, det vil ske.

- Som kontinent stiger temperaturerne hurtigere i Europa end i andre steder på kloden. Vi ser skovbrande i Sydeuropa og smeltende gletsjere i Alperne og mod nord. Så vi kan alle mærke konsekvenserne af klimaforandringerne.

- Det er et globalt problem, som EU ikke kan løse alene, men vi skal gøre vores del, siger Lars Aagaard.

Puslespillet for at nå frem til et kvalificeret flertal bag 2040-målet har dog vist sig at være kompliceret at lægge.

Groft sagt er EU-landene delt i tre lejre. En gruppe siger ja til 2040-klimamålet, som EU-Kommissionen har foreslået, skal lyde på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990.

Det er blandt andet lande som Danmark og Sverige. Også Tyskland og Frankrig regnes for at gå med ja-gruppen, selv om det måske vil kræve indrømmelser. Eksempelvis på adgangen til at bruge klimakreditter.

Men indtil videre er gruppen af ja-lande ikke stor nok. Derfor skal det tirsdag lykkes at overvise det klimaskeptiske Italien eller en gruppe af mindre lande for at kunne nå helt i mål.

Det kan eksempelvis være ved, at landene får lov til at øge brugen af internationale klimakreditter.

Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande.

Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.

I kompromisteksten har det danske EU-formandskab forsigtigt lagt op til, at tre procent af udledningen kan løses med klimakreditter. De kan ifølge oplægget til forhandlingerne tages i brug fra 2036.

Nogle EU-lande vil gerne have procentsatsen op til eksempelvis fem procent. Og adgang til at tage klimakreditterne i brug tidligere.

Det kan medvirke til at lempe kravene til landenes egen industri. Men der er bekymring for, at kravene om fleksibilitet til sidst kan blive så store, at det koster på troværdigheden i klimamålet.

En gruppe af EU-lande ventes derudover at sige nej til 2040-målet. Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, har tidligere kaldt de 90 procents reduktion i 2040 for "urealistisk".

Og hun var ikke mildere stemt på vej ind til tirsdagens møde.

- EU står kun for seks procent af de globale udledninger. EU gør mere end næsten alle andre i verden. Vi har intet at skamme os over, siger Anikó Raisz.

Hvis det lykkes at få 2040-klimamålet i hus, håber det danske EU-formandskab derfra at kunne udlede et 2035-mål, der bliver EU's melding til COP30 i Brasilien.

/ritzau/