Silkeborg henter tidligere OB-profil til klubben

11. JUL 2025 • 16:29SPORT

Rami Al Hajj, der var en stor profil i OB, har underskrevet en fireårig kontrakt med Silkeborg.

Silkeborg-træner Kent Nielsen har fået et nyt stærkt kort til sin midtbane.

På sin hjemmeside skriver superligaklubben, at Rami Al Hajj er ankommet til klubben på en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2029.

Den 23-årige svensker var en stor profil for OB, da han optrådte for den fynske klub i halvandet år.

Sidste sommer tog han til engelske Plymouth og var med til at rykke ned i den tredjebedste række. Nu drager han til Søhøjlandet.

- Silkeborg IF er en veldrevet klub med en tydelig spillestil og et stærkt setup. Jeg har et godt kendskab til klubben fra min tid i Danmark, og jeg synes, holdet spiller noget interessant fodbold. Det føles som det helt rigtige skridt for mig.

- Jeg ser mig selv som en teknisk og kreativ spiller, og det passer godt til den måde, SIF spiller på. Klubben har gjort det godt de seneste år både i 3F Superligaen, pokalturneringen og i Europa, og jeg glæder mig til at bidrage - både i de hjemlige turneringer og på den europæiske scene i den kommende sæson, siger Rami Al Hajj til Silkeborgs hjemmeside.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT