Real Madrid- og Barcelona-emne presser på for skifte

23. JUN 2026 • 07:24SPORT

Julian Alvarez erkender nu åbent, at han vil videre fra Atletico Madrid denne sommer.

Den argentinske angrebsprofil Julian Alvarez vil gerne videre i karrieren efter en succesfuld sæson i Atletico Madrid.

Det fortæller han efter Argentinas 2-0-sejr over Østrig ved VM.

- Jeg har snakket med de folk i klubben, jeg skal snakke med. Og det bedste for alle er en transfer. Jeg vil gerne have min drøm opfyldt.

- Det er ikke et godt tidspunkt at snakke om dette, men jeg ønsker heller ikke at skjule det. Jeg forsøger at være en ærlig person, siger Alvarez ifølge Reuters.

Real Madrid meddelte for et par uger siden, at klubben havde fået afvist et bud på 150 millioner euro på Julian Alvarez. Det svarer til omkring 1,1 milliard kroner.

Tidligere har Atletico Madrid gentagne gange hånet FC Barcelona for sidstnævntes forsøg på at lokke Alvarez til Catalonien.

Også Paris Saint-Germain er meldt interesseret i den 26-årige angriber, der har lavet 49 mål i 106 kampe for Atletico Madrid.

Atletico Madrid har dog flere gange henvist til angriberens frikøbsklausul. Den lyder på 500 millioner euro eller omkring 3,7 milliarder kroner.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT