Norge er bedst ved vinter-OL for 11. gang

22. FEB 2026 • 17:08SPORT

Norge har for fjerde gang i træk og 11. gang i alt vundet medaljetabellen ved et vinter-OL.

Vinter-OL's sidste medalje er fordelt, efter at USA vandt herrernes finale i ishockeyturnering.

Allerede inden stod det klart, at Norge for fjerde vinter-OL i træk ville vinde medaljetabellen.

Nordmændene høstede hele 18 guldmedaljer og 41 medaljer i alt i Italien, og begge dele er ny rekord for et vinter-OL.

Det er samtidigt 11. gang siden første vinter-OL i 1924, at Norge er bedst. En enkelt gang blev delt med Sverige.

Sovjetunionen er næstbedst med syv sejre i medaljetabellen.

Ved det aktuelle vinter-OL i Milano Cortina har Norge især domineret i langrend og skiskydning, hvor der blev hentet 10 guldmedaljer og 25 medaljer.

Den helt store medaljesluger var Johannes Høsflot Klæbo, der hentede seks guldmedaljer i seks starter og satte rekord for en atlet ved vinter-OL.

I alt 29 nationer hentede medaljer i Italien, og Danmark kom lørdag ind på 25.-pladsen med speedskateren Viktor Hald Thorups overraskende sølvmedalje i massestart.

Udvalgte nationer i medaljetabellen ved vinter-OL 2026:

1. Norge: 18 guld, 12 sølv, 11 bronze. 41 medaljer.

2. USA: 12 guld, 12 sølv, 9 bronze. 33 medaljer.

3. Holland: 10 guld, 7 sølv, 3 bronze. 20 medaljer.

4. Italien: 10 guld, 6 sølv, 14 bronze. 30 medaljer.

5. Tyskland: 8 guld, 10 sølv, 8 bronze. 26 medaljer.

6. Frankrig: 8 guld, 9 sølv, 6 bronze, 23 medaljer.

7. Sverige: 8 guld, 6 sølv, 4 bronze. 18 medaljer.

8. Schweiz: 6 guld, 9 sølv, 8 bronze. 23 medaljer.

9. Østrig: 5 guld, 8 sølv, 9 bronze. 18 medaljer.

10. Japan: 5 guld, 7 sølv, 12 bronze. 24 medaljer.

11. Canada: 5 guld, 7 sølv, 9 bronze. 21 medaljer.

12. Kina: 5 guld, 4 sølv, 6 bronze. 15 medaljer.

23. Finland: 0 guld, 1 sølv, 5 bronze. 6 medaljer.

25. Danmark: 0 guld, 1 sølv, 0 bronze. 1 medalje.

Kilde: olympics.com

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT