AaB forhandler om salg af viceanfører

28. JAN 2025 • 08:54SPORT

Viceanfører Melker Widell kan være på vej til en klub i udlandet, meddeler AaB.

AaB må muligvis undvære viceanfører Melker Widell i foråret.

Midtbanespilleren er således eftertragtet, og en klub fra udlandet har lagt et konkret bud. Det skriver AaB i en børsmeddelelse.

- I den forbindelse har AaB valgt at indlede realitetsforhandlinger om en mulig transfer. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået, skriver superligaklubben.

Svenske Widell kom til AaB fra hjemlandets Landskrona i sommeren 2023, og indtil videre er det blevet til 51 kampe og 11 scoringer.

AaB meddeler ikke, hvad buddet fra den unavngivne klub lyder på.

Klubben oplyser dog, at et eventuelt salg vil påvirke forventningerne til 2025 økonomisk.

Lige nu lyder forventningen på et minus i omegnen af 15-25 millioner kroner. Et salg vil ændre det til et minus på cirka 0-10 millioner kroner.

I den forventning har man inkluderet investeringer i truppen, akademiet og kommercielle aktiviteter.

AaB ligger aktuelt nummer ni i Superligaen med syv point ned til nedrykningsstregen.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT