Vejret sætter stopper for formationsflyvning over Danmark
11. DEC 2023 • 08:54 • INDLAND/KRIMINAL
Skydækket over Danmark betyder, at svenske og danske kampfly ikke kan flyve i juletræsformation over Danmark.
Det var meningen, at 11 kampfly - ti svenske og ét dansk - mandag skulle flyve over i juletræsformation over Danmark mandag. Men det sætter vejret en stopper for.Det skriver Forsvaret i en opdatering på det sociale medie X.
- Dagens formationsflyvning med svenske og danske kampfly over Bornholm og Sjælland er desværre aflyst, da skydækket ikke giver mulighed for at se formationen fra jorden, lyder det.
Formationen er en tilbagevendende juletradition i det svenske forsvar - Försvarsmakten.
Den plejer i sagens natur at foregå i Sverige. Men i år havde svenskerne inviteret det danske forsvar med i formationen, som foruden Danmark også flyver over Sydsverige.
Søndag - da flyvningen blev annonceret - lød det, at flyvningen kunne blive aflyst på grund af vejret eller "operative forhold".
/ritzau/
SENESTE INDLAND/KRIMINAL
6. DEC 2025 • 08:15 • INDLAND/KRIMINAL
Dyrenes Beskyttelse vil have overvåget grisestalde døgnet rundt5. DEC 2025 • 16:23 • INDLAND/KRIMINAL
Zentropa kræver Mads Mikkelsen-video fjernet af Homeland Security5. DEC 2025 • 11:29 • INDLAND/KRIMINAL
Jødisk museum får penge til at styrke unges viden og bekæmpe antisemitisme5. DEC 2025 • 10:53 • INDLAND/KRIMINAL
Nu kan danske byer ansøge om at blive Europas kulturhovedstad i 2032MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)
6. DEC 2025 • 08:15 • INDLAND/KRIMINAL
Dyrenes Beskyttelse vil have overvåget grisestalde døgnet rundt