Vandrefalk gør comeback og boltrer sig på klippesider og klinter

Mindst 12 ynglende vandrefalkepar har ifølge ornitologisk forening fået flere end 30 unger på vingerne i år.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) på sin hjemmeside.

Det er lykkedes mindst 12 ynglende vandrefalkepar at få flere end 30 unger på vingerne i år.

Til sammenligning var der blot otte ynglepar tilbage i 2023, da fugleinfluenzaen var på sit højeste i Nordeuropa.

Epidemien betød et stort antal døde fugle - ikke kun i Danmark, men over det meste af Nordeuropa.

Men siden da er det gået fremad. Muligvis fordi fuglene har udviklet en form for virusbeskyttelse, lyder det fra ornitolog og falkeekspert Niels Peter Andreasen.

- Jeg tror, at den store nedgang er bremset i denne omgang, for fuglene har udviklet antivirus, så de stærkeste kan overleve en fugleinfluenza, siger han til DOF's hjemmeside.

Vandrefalk er særligt glade for stejle klippesider og klinter og trives især på Stevns Klint, Møns Klint og Bornholm.

Der er i år registreret i alt 19 danske lokaliteter med vandrefalkepar.

Vandrefalken er lidt af en ornitologisk solstrålehistorie, lyder det på foreningens hjemmeside.

Rovfuglen forsvandt som dansk ynglefugl i 1972, men den genindvandrede i 2002.

Og nu er der formentlig flere vandrefalke herhjemme end nogensinde tidligere, vurderer falkeeksperten.

- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det har været tilfældet det seneste årti, siger Niels Peter Andreasen.

Totalfredning af alle rovfugle og udfasning af miljøgifte som DDT er ifølge eksperten skyld i vandrefalkens fremgang.

Vandrefalken kan dykke med en hastighed på op til 385 kilometer i timen og er ifølge DOF verdens hurtigste fugl.

Falkene lever blandt andet af duer, kragefugle, måger og fugle på størrelse med stære og drosler.

/ritzau/