Forskere fra dansk universitet vil forbedre kræftbehandling med AI-værktøj

Forskerne skal udvikle en sensor, som kan skelne mellem raske og syge celler ved hjælp af kunstig intelligens.

Det er nogle af de mest almindelige kræftformer på verdensplan.

- AI- og robotteknologi har efterhånden nået et modenhedsniveau, som gør, at vi kan tage det i brug i sundhedssektoren og rykke feltet til helt nye højder.

- Ved at behandle sygdomme hurtigere og bedre kan vi gøre noget ved kapacitetsproblemerne, reducere ventelister og i sidste ende redde liv.

Det siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu, der er professor i robotteknologi og leder af SDU Robotics, i en pressemeddelelse fra SDU mandag.

De næste fire år, skal forskerne gennem det EU-finansierede AirCare-projekt udvikle en sensor, kaldet SmartProbe, som ved hjælp af kunstig intelligens skal kunne kende forskel på sunde og kræftsyge celler.

Dermed skal den hjælpe læger med at lokalisere kræftsyge celler, så man ved, hvor der skal opereres.

Thiusius Rajeeth Savarimuthu spår et kæmpe potentiale i at kombinere teknologien med kræftbehandling.

- De her metoder er ekstremt hurtige. Inden for få millisekunder vil vi have svar på, hvilken type væv, man kigger på. Lige nu kan vi kende forskel på forskellige typer væv, men i fremtiden vil vi kunne kende forskel inden for samme celletype.

- Vi er de første til at bruge teknologien inde i kroppen til det her formål. Det kan gøre det meget nemmere at operere med automatisk kirurgi. Det vil komme patienterne til gode, fordi vi kommer til at operere patienterne mere skånsomt og sikkert, siger professoren.

Når man i dag skal lokalisere kræftceller, foregår det via biopsier. Det vil sige, at man tager nogle vævsprøver hos patienten, som senere skal analyseres. Og det giver ventetid.

Med SmartProbe kan lægerne få analysen af cellerne, mens de opererer. Svarene fra sensoren vil kunne ses på en skærm, hvor billeder inde fra kroppen under operationen bliver vist, så lægerne kan se, hvor kræften befinder sig.

En anden fordel er, at sensoren skal kunne måle så præcist, at lægerne ikke kommer til at fjerne unødvendigt meget væv.

Hvis man eksempelvis fjerner for meget væv omkring stemmebåndet, kan det forårsage, at patienten mister evnen til at tale.

Sensoren vil være bygget på "forklarlig AI", hvilket betyder, at den forklarer mellemregningerne bag sine svar. På den måde kan lægerne bedre træffe en lægefaglig beslutning om, hvordan der skal opereres.

Der er en lang række ekspertgrupper med på AirCare-projektet. Blandt andet er der en gruppe italienske forskere, der skal udvikle en kikkertslange, som skal kombineres med SmartProben, med fokus på billeder af vævet.

I 2028 regner projektpartnerne med at have et færdigt produkt, der er klinisk testet og klar til CE-godkendelse.

/ritzau/