Fagforeninger kritiserer regler for navnesløring af udsat personale

Utryghed er ikke nok til navnesløring, kritiserer syv fagforeninger i Kristeligt Dagblad.

Det er "ikke tilstrækkeligt, at medarbejderen føler sig utryg" for at få navnesløring.

Hvis sløringen skal forlænges, er det et krav, at der sker en ny hændelse i løbet af de 90 dage.

Kristeligt Dagblad har forelagt fagforeningernes kritik, herunder fra Dansk Sygeplejeråd og FOA, for interesse- og arbejdsgiverorganisationen Danske Regioner, der står for sundhedsvæsenet.

- Jeg kan godt forstå kritikken et stykke ad vejen, men jeg er også nødt til at sige, at det, der gør det her svært, er, at der er to hensyn, siger næstformand Lars Gaardhøj (S) til avisen og fortsætter:

- Det ene handler om medarbejdernes tryghed, men så er der også hensynet til den åbenhed, vi har i sundhedsvæsenet. Det er meget væsentligt og i virkeligheden en grundtanke.

Udover den individuelle sløring, der er tiltænkt situationer, hvor enkelte patienter opfører sig eksempelvis truende, findes der også afdelingsbaseret sløring. Her er alle medarbejderes navne sløret.

Både Dansk Sygeplejeråd og FOA foreslår, at ansatte i sundhedsvæsenet kan bære tjenestenumre, ligesom politibetjente gør det, og at det skal være "en norm, at man kan bede om sløring af sit fulde navn fra første dag til sidste dag".

Lars Gaardhøj siger til Kristeligt Dagblad, at man vil evaluere implementeringen af navnesløringen, og at han ikke udelukker en ændring af retningslinjerne.

I 2021 gjorde den første lovændring det muligt at stå med "anden entydig identifikation" end det fulde navn.

I 2024 kom der så to former for navnesløring som en del af en tryghedspakke.

Daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) sagde dengang i en pressemeddelelse, at sløringsreglerne "kun er en lille del af svaret på den bekymring for deres sikkerhed, som sundhedsprofessionelle - men også andre offentligt ansatte - har givet udtryk for".

- Vi kommer til løbende at vurdere, om beskyttelsen er tilstrækkelig effektiv, sagde hun dengang.

Ifølge en gennemgang, som Kristeligt Dagblad har lavet hos landets regioner, er det primært i retspsykiatrien og på sikrede afdelinger, at den afdelingsbaserede sløring er indført.

/ritzau/