En bil i brand stoppede kortvarigt trafik på Storebæltsbroen

12. JUN 2024 • 19:24INDLAND/KRIMINAL

Storebæltsbroen blev kortvarigt lukket i retningen mod Fyn. Vejdirektoratet meldte om bil i brand.

Al kørsel mod Fyn blev tidligt onsdag aften kortvarigt stoppet på Storebæltsbroen efter meldinger om en bil i brand.

Det skriver Sund og Bælt på det sociale medie X.

- I retning mod Fyn er der lukket for al biltrafik på grund af havari. Der må forventes kø, lyder det i opslaget.

Kort forinden fremgik det af Vejdirektoratets trafikkort, at vejen var spærret på grund af uheld, samt at et køretøj var i brand.

Det har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi bekræftet over for Ekstra Bladet.

- Det er noget motorbrand. Køretøjet er ude i nødsporet nu, og man er næsten færdig med at slukke det, oplyser politiet til mediet.

Varslet på vejdirektoratets trafikkort er ophævet, men der er fortsat langsom trafik på stedet.

Ifølge trafikkortet er brandvæsnet på stedet.

/ritzau/.

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT