Ekstremt vejr i Arktis rammer økosystemer hårdere end hidtil antaget

Nye data viser markant flere ekstreme vejrhændelser i Arktis. En enkelt hændelse kan ændre naturen i årevis.

Hændelser, der kan få konsekvenser for hele klodens klima og for plante- og dyrelivet, hvor der vil kunne ses en større dødelighed i fremtiden.

Det viser en ny videnskabelig artikel fra Aarhus Universitet.

Ifølge artiklen, der er offentliggjort i Science Advances, udsættes store dele af Arktis for vejrekstremer, som næsten ikke blev registreret i midten af det 20. århundrede.

Det gælder blandt andet hedebølger, tørke, regn på sne og pludseligt tøvejr om vinteren, som på få dage kan ændre økosystemer markant.

- Ofte ser vi, at en enkelt ekstrem hændelse kan ændre et økosystem mere end ti års gradvis klimaforandring. Derfor er den stigende hyppighed af ekstreme vejrsituationer noget, der i nogle tilfælde påvirker naturen mere end selve den gradvise udvikling - eller i hvert fald forstærker den, siger professor Torben R. Christensen, der står bag artiklen, til Ritzau.

Artiklen peger på, at en enkelt hændelse, som for eksempel regn på sne om vinteren, kan indkapsle føde i is og føre til stor dødelighed blandt dyr som rensdyr og moskusokser.

Tilsvarende kan varme og tørke give omfattende skader på vegetation og ændre udvekslingen af kulstof mellem jord, planter og atmosfære.

- Et enkelt års hændelser kan påvirke systemerne mere end ti års gradvis ændring, siger Christensen.

Han fremhæver, at disse hurtige og kraftige påvirkninger ikke kun er et lokalt problem.

Når vegetation går tabt, falder optaget af CO2, og optøende permafrost kan frigive store mængder drivhusgasser. Ændrede sneforhold påvirker samtidig, hvor meget sollys Jorden reflekterer.

Dermed kan arktiske ekstremer forstærke den globale opvarmning.

Christensen understreger, at forskningen først nu for alvor kan dokumentere omfanget af udviklingen, fordi der er indsamlet data over syv årtier fra Arktis.

- Det er først med disse mange års målinger, at vi kan se, hvor vigtige de ekstreme hændelser er. Det kræver en vedvarende indsats. Man kan ikke opdage det ved at tage op et enkelt år eller to, siger han.

Han anbefaler både tættere overvågning og nye modeller, der ikke kun fokuserer på gennemsnitstal, men også kan håndtere hyppighed og styrke af ekstreme begivenheder.

Ifølge Christensen er det sandsynligt, at udviklingen fortsætter.

- Dataene viser tydeligt, at frekvensen af disse hændelser er steget. Dermed ikke sagt, at den forøgelse af en frekvens fortsætter. Det ved vi ikke, men meget tyder på det, siger han.

/ritzau/