Brandfolk rykkede forgæves ud mere end 18.000 gange

46 procent af redningsberedskabets udrykning i 2023 var til blinde alarmer, hvor der ingen brandfare var.

Det skriver Beredskabsinfo, der er beredskabets netavis, på baggrund af en fokusanalyse fra Beredskabsstyrelsen.

I 46 procent af gangene, hvor redningsberedskabet rykkede ud i 2023, var det til blinde alarmer, hvor et automatisk brandalarmanlæg havde afgivet en alarm, uden der viste sig et behov for en indsats.

Helt konkret rykkede kommunalt redningsberedskab ud til automatiske brandalarmanlæg 19.883 gange. Kun seks procent af de gange var der tale om en reel alarm.

Det er ikke billigt at få beredskabet på besøg uden grund.

Det har ifølge Beredskabsstyrelsens udregninger kostet omkring 100 millioner kroner i gebyrer til brandvæsenerne, der i gennemsnit opkræver omkring 7000 kroner per blind alarm.

Foruden millionregningen indebærer blinde alarmer også en række andre uhensigtsmæssigheder og omkostninger.

Når beredskabet rykker forgæves, bliver der brugt indsatsressourcer, som i stedet kunne bruges til reelle alarmer.

Derudover medfører det også unødvendige udrykninger på vejene, og ejere og brugere af bygninger oplever driftsforstyrrelser eller produktionsstop på grund af alarmen.

Den hyppigste grund til at beredskabet rykker ud til en blind alarm, hvor der ikke er behov for brandfolk, er madlavning, håndværksarbejde og rygning.

Automatiske brandalarmanlæg er anlæg, der automatisk giver direkte alarm til det kommunale redningsberedskab. Anlæggene er lovpligtige i en række bygninger.

Arbejdsgruppen, der har lavet Beredskabsstyrelsens fokusanalyse, har vurderet, at det ofte er i anlæggets installation, der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn til bygningens anvendelse og menneskelig adfærd.

Analysen peger derfor på, at et øget samarbejde i forbindelse med installation af alarmanlæggene kan nedbringe de blinde alarmer.

Her er der for eksempel tale om samarbejde mellem bygherre, brugere af bygningen og installatører af alarmanlæggene.

/ritzau/