Ansatte fortæller om prostitution og trusler på Kærshovedgård
Syv tidligere ansatte på Kærshovedgård fortæller om trusler og seksuel vold blandt beboere på udrejsecenteret.
Trusler, vold, knivstikkerier, prostitution og seksuel vold er en del af hverdagen på Kærshovedgård, hvor afviste asylansøgere bor side om side med dybt kriminelle.Det fortæller syv tidligere ansatte hos Røde Kors, der står for sundhedsklinikken og omsorgsafdelingen på udrejsecenteret, til Politiken.
Et stigende antal beboere med banderelationer udnytter de syge, de dårligt begavede og misbrugerne på centeret, skriver avisen.
Røde Kors har 28 ansatte på stedet, og 30 er enten blevet fyret, sygemeldt eller har selv sagt op i løbet af de sidste fire år.
Henriette Olesen, der var socialarbejder på stedet, har sagt op. Hun siger til Politiken, at beboerne på Kærshovedgård "lever under kummerlige vilkår".
Rina Damgaard, der var psykolog på stedet i tre år, lægger ansvaret på myndighederne. Hun mener, at hun var "en opretholdende faktor i et dysfunktionelt system, og det er det, der virkelig gør mig vred og ked af det", siger hun til Politiken.
Den øverste ledelse hos Røde Kors skrev sidste år et brev til Udlændingestyrelsen om situationen. I brevet beskrives de forhold, som de tidligere ansatte nævner.
Det lyder, at "unge mænd, der ikke tidligere har været involveret i kriminalitet, oplever pres for at tilslutte sig forskellige grupperinger og for at udføre kriminalitet på centeret og uden for".
Desuden indkvarteres kriminelle bandemedlemmer med andre, der ikke har begået andet, end at de er afviste asylansøgere, lyder det i brevet.
Der bor 232 personer på Kærshovedgård. Omkring 35 er afviste asylansøgere.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) mener, at ansvaret ligger hos beboerne.
- De er fuldstændig frie til at forlade Danmark, når de ønsker det. Det er kun, fordi de nægter at efterleve den besked, som de har fået af en dommer i en retssal eller af Flygtningenævnet, at de overhovedet bor der, siger han til Politiken.
Beboere på Kærshovedgård er enten afviste asylansøgere, på tålt ophold eller er udvist på grund af fare for statens sikkerhed eller som følge af kriminalitet.
Tålt ophold er en status, som personer får, hvis de ikke har lovlig opholdstilladelse i Danmark, men heller ikke kan udvises.
Det kan være, fordi de risikerer forfølgelse eller overgreb, hvis de hjemsendes. Det kan også betyde, at de er statsløse, eller at hjemlandet nægter at modtage dem.
Kærshovedgård ligger i Bording ved Ikast i Midtjylland og åbnede i 2016.
/ritzau/
