Års stigende forbrug af antibiotika bremset - men resistens stiger

RS-virus og streptokokker øgede antibiotikaforbruget i 2022 og 2023. I 2024 er udviklingen stagneret.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse på baggrund af data fra overvågningsprogrammet Danmap for 2024.

Forbruget af antibiotika i Danmark sidste år var således på et næsten identisk niveau med året forinden.

I 2024 lå antibiotikaforbruget på 16,27 daglige doser per 1000 indbyggere, mens det i 2023 lå på 16,47 daglige doser.

Forbruget af antibiotika i Danmark er siden 1995 blevet overvåget med Danmap-programmet. Overvågningen udføres af DTU Fødevareinstituttet og SSI.

En tidlig og mere alvorlig RS-virus, influenza og et udbrud af gruppe A streptokokker var med til at øge antibiotikaforbruget i 2022 og 2023.

Det er den udvikling, der ser ud til at være stagneret med de seneste overvågningstal, og det er positivt ifølge Ute Wolff Sönksen, der er overlæge ved SSI.

- Men vi må ikke glemme, at resistensen fortsat stiger, og det gør det stadig nødvendigt at være meget bevidste om, hvordan vi bruger antibiotika, siger han i pressemeddelelsen.

Antibiotika er et fælles navn for lægemidler, der bruges til at behandle infektioner, som er forårsaget af bakterier.

For at undgå, at der udvikles bakterier, som er resistente over for antibiotika, er det vigtigt at begrænse forbruget.

Resistensniveauet i tarmbakterien Klebsiella pneumoniae fra blodinfektioner lå i 2024 på over ti procent.

Det bekymrende ved bakterien ifølge Videnskab.dk er, at den let kan udvikle resistens over for antibiotika, herunder de stærke carbapenemer, der ofte bruges som sidste udvej i behandlingen af svære infektioner.

Selv om forbruget af antibiotika er steg i 2022 og 2023 og stagnerede i 2024, er det 7,3 procent lavere end i 2015.

/ritzau/