Valgstederne på Færøerne er lukket - nu begynder stemmeoptælling

Stemmeoptællingen på Færøerne er begyndt. Flere valgsteder har ifølge kvf.fo haft en høj valgdeltagelse.

Et endeligt resultat ventes ifølge det færøske medie kvf.fo først omkring klokken 23.30 færøsk tid. Færøerne er en time bagud i forhold til Danmark.

De mere end 39.000 stemmeberettigede færøske vælgere har kunnet sætte deres kryds fra klokken 10.00 til 20.00 lokal tid.

Der er 57 valgsteder fordelt på de 18 øer, som udgør Færøerne.

Flere af valgstederne har ifølge kvf.fo haft en høj stemmeprocent.

I Hoyvík - en by nord for hovedstaden Tórshavn - har 90,5 procent af vælgerne afgivet en stemme.

I den lille bygd Tjørnuvík har 92,5 procent af vælgerne stemt.

Ved folketingsvalget tirsdag var der en valgdeltagelse på Færøerne på 75,5 procent.

Stemmerne i Tjørnuvík var allerede talt op omkring et kvarter efter lukning af valgstederne. 40 færinger har stemmeret i bygden.

Her er det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin blevet det største parti med 45,7 procent af stemmerne.

På øen Mykines er det derimod det konservative parti Fólkaflokkurin, der er blevet størst med 54,5 procent af stemmerne.

Ifølge meningsmålinger op til valget står netop Fólkaflokkurin til at blive det største parti med knap 27 procent af stemmerne.

På valgstedet i Færøernes næststørste by, Klaksvík, står den 29-årige partiformand for Fólkaflokkurin, Beinir Johannesen.

Han tror på, at partiet får et godt valg, siger han til kvf.fo.

- Men den eneste måling, der gælder, er den, der kommer senere i dag, siger Beinir Johannesen til kvf.fo.

For at danne regering på Færøerne skal man have et flertal på mindst 17 ud af de 33 mandater, der sidder i parlamentet.

Ved torsdagens valg stiller 160 kandidater op fra syv forskellige partier.

Under den færøske valgkamp har emner som et presset boligmarked, stigende indvandring fra andre lande og en langtidsholdbar økonomi været øverst på dagsordenen.

Økonomien kan blive udfordret af, at der kommer flere ældre og færre på arbejdsmarkedet.

Det hænger blandt andet sammen med, at flere unge flytter fra øerne, når de når midten af 20'erne. Omkring 40 procent af en ungdomsårgang flytter væk, og cirka hver femte vender ikke tilbage.

Derudover vil en 23 kilometer lang tunnel til øen Suðuroy kunne presse økonomien, hvis den bliver en realitet.

Projektet vil koste omkring fem milliarder kroner. Det svarer til 20 procent af landets bnp.

/ritzau/