Udredning: USA har stor del i skyld for Talibans comeback

13. NOV 2024 • 11:15ERHVERV/POLITIK

USA's beslutninger forklarer i højere grad Talibans comeback end lokale og regionale forhold, viser udredning.

To gængse forklaringer i offentligheden på, hvorfor Taliban genvandt magten i Afghanistan, er ikke "tilstrækkelige forklaringer".

Beslutninger taget af særligt USA "forklarer i højere grad" Talibans comeback frem for lokale og regionale forhold, konkluderer første del af en stor udredning om indsatsen i Afghanistan fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

Udredningen præsenteres onsdag på Christiansborg og forsøger at besvare spørgsmålet: "Hvorfor genvandt Taliban magten i Afghanistan?".

Forskerne forklarer i udredningen, at en korrupt kultur i Afghanistan og dobbeltspil fra nabolandet Pakistan har cirkuleret som forklaringer på Talibans magtovertagelse i 2021.

Men den afghanske og regionale kontekst skal ses som "grundvilkår, som interventionsindsatserne skulle navigere i og håndtere".

At bruge de regionale og lokale forhold som forklaringer kan "forskyde det ansvar for en intervention, som vores folkevalgte besluttede at deltage i igennem 2 år".

- Pakistan og den afghanske elites handlinger forklarer ikke, hvorfor Taliban kunne tage magten på trods af amerikanernes og Natos 20-årige massive militære og civile involvering i landet.

- Her skal blikket rettes indad mod den måde, indsatserne blev forvaltet på givet det, man vidste - eller lærte undervejs - om den afghanske og regionale kontekst, skriver forskerne i rapporten.

Under præsentationen af udredningen på Christiansborg nævner forskerne også flere gange USA's beslutninger under indsatsen i Afghanistan.

Jan Werner Mathiasen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, siger, at det gik for stærkt, da Vesten trak sig ud af Afghanistan.

- Tempoet for overdragelsen af sikkerhedsansvaret var styret af amerikanske interesser, frem for kompetenceniveauet og hensynet til Afghanistans fremtid.

- Da USA fra midten af 2021 fjernede luftstøtten, kollapsede de afghanske forsvars- og sikkerhedsstyrker på ganske få uger, siger han.

Samme toner lyder fra Mona Kanwal Sheikh, enhedsleder og seniorforsker ved Diis.

- På trods af viden, om at Taliban stod stærkt, valgte amerikanerne at forhandle alligevel. Og på trods af, at rapporter viste, at de afghanske sikkerhedsstyrker ikke var klar, valgte Nato alligevel at overdrage sikkerhedsansvaret.

- Viden var altså på helt afgørende områder frakoblet beslutningerne, siger hun.

Danmark støttede og deltog i den amerikanskledede koalition, der fra 2001 til 2021 blandt andet bekæmpede Taliban i Afghanistan.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet. 44 danskere døde i Afghanistan. 37 som følge af direkte kamphandlinger, syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT