Trods åbenhed i Afghanistan-udredning vil veteran have afstemning

Veteran bag borgerforslag om åbenhed i Afghanistan-udredning vil stadig have sit forslag til afstemning.

Selv om Folketinget allerede har omgjort sin egen beslutning og droppet muligheden for anonymisering i en kommende Afghanistan-udredning, bør der stadig være en afstemning i Folketingssalen om et borgerforslag mod den tidligere lukkethed.

Sådan lyder opfordringen fra veteranen Morten Kromann, der var initiativtager til borgerforslaget, som i august fik de nødvendige 50.000 underskrifter.

Morten Kromann har sendt et brev til Udvalget for Forretningsordenen, hvor han "høfligt opfordrer til, at sagen afsluttes med en afstemning i salen og ikke med en beretning".

Hvis politikerne vælger at lave en beretning, behøver borgerforslaget ikke komme til afstemning.

- I en sag om åbenhed er det desuden et vigtigt signal, at hvert enkelt medlem af Folketinget tager stilling for åbne døre. Det er, om man vil, åbenhed om åbenheden, lyder det i brevet fra Morten Kromann.

Morten Kromann uddyber til Ritzau, at hans oplevelse er, at "de fleste danskere forstår en folketingsbeslutning som noget, man har stemt om i salen".

Og derfor bør forløbet blive afsluttet med en afstemning i salen, som er normalt for borgerforslag, der når til Folketinget.

- Det er ikke nok, at der er givet tilladelse - de skal også vise udadtil, at der er den åbenhed.

Borgerforslaget om, at der skal være åbenhed i udredningen, er sat til førstebehandling i Folketingssalen 17. november. Her kan partierne give deres mening til kende.

Det er først ved en andenbehandling, at der vil skulle stemmes om forslaget. Lige nu fremgår der ikke en dato for en andenbehandling.

Ritzau forsøger at få svar fra Folketinget på, om der kommer en andenbehandling.

Spørgsmålet om, hvorvidt det skulle være muligt for tidligere medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn (UPN) at blive citeret anonymt i Afghanistan-udredningen, har været længe undervejs.

I maj besluttede Folketingets Præsidium efter indstilling fra UPN, at nævnsmedlemmer skulle have mulighed for anonymisering.

Det skete med argumentet om, at nævnsmedlemmer har udtalt sig på møderne i det fortrolige udvalg i forventning om, at deres udtalelser var fortrolige i 30 år.

Det blev kritiseret af blandt andre veteraner og var også grunden til, at Morten Kromann lavede borgerforslaget.

Siden ændrede en række partier - heriblandt nuværende regeringspartier - holdning.

I starten af september stillede de fire regeringspartier sig i spidsen for at finde et flertal i UPN for at omgøre beslutningen om mulig anonymitet.

Formand for nævnet, Karsten Hønge (SF), kaldte dengang borgerforslaget for "en stærk inspiration" til regeringens nye position.

I oktober besluttede Præsidiet at følge den nye indstilling fra nævnet om at droppe muligheden for anonymitet.

Afghanistan-udredningen, som udarbejdes af forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), skal gennemgå de centrale danske politiske beslutninger i forbindelse med Danmarks militære indsats i Afghanistan.

Den blev sat i værk, kort efter at Danmark og en række lande forlod Afghanistan i 2021, hvorefter den militante bevægelse Taliban igen overtog kontrollen i landet.

Udredningen blev bestilt af et bredt flertal i Folketinget.

Det faglige arbejde for forskerne i forbindelse med udredningen har været tæt på færdigt siden februar 2025. Det ventes, at udredningen nu kan blive offentliggjort i det nye år.

I brevet til Udvalget for Forretningsordenen opfordrer Morten Kromann også til, at det skal gøres til et "generelt princip", at når Folketinget bestiller en udredning, så er det kun hensynet til sikkerhed, der skal afgøre, hvad der kan komme med i en udredning.

Det samme talte statsminister Mette Frederiksen (S) for i sin tale på flagdagen 5. september.

- Hvis Folketingets øvrige partier er indstillet på det, så er vi også parate til at slå denne åbne linje fast som det generelle princip fremover, sagde hun.

RITZAU