Socialliberale Jens-Frederik Nielsen danner bred regering i Grønland

Formanden for Demokraatit præsenterer sin regering med fire partier midt i en udfordrende tid for Grønland.

Den præsenteres fredag af Demokraatits Jens-Frederik Nielsen, som er formand for det største parti efter valget 11. marts.

Den brede regering består foruden hans eget socialliberale parti af de hidtidige regeringspartier, Inuit Ataqatigiit og Siumut, samt det mindre parti Atassut.

Dermed bliver alle partier fra parlamentet med undtagelse af det næststørste parti, Naleraq, repræsenteret i regeringen, Naalakkersuisut.

Det skriver han på Facebook.

- Jeg er nu klar til at præsentere den koalition, som jeg skal stå i spidsen for. Det er en opgave, jeg går til med stor alvor og med dyb respekt, skriver han.

De fire regeringspartier holder fredag pressemøde i Nuuk, hvor de præsenterer den brede regering.

Demokraatit er søsterparti til Liberal Alliance, og Inuit Ataqatigiit er søsterparti til SF, men de har siddet i regering sammen før i Grønland, hvor der er større tradition for brede - men også mere skrøbelige - regeringer end i Danmark.

33-årige Jens-Frederik Nielsen overtager posten fra Múte B. Egede (IA), der har været Grønlands regeringsleder siden 2021. Han bliver ny finansminister,

Grønland er i øjeblikket i centrum for en uønsket tilnærmelse fra USA, hvis præsident, Donald Trump, ønsker kontrol med og ejerskab over øen.

Fredag kommer en amerikansk delegation anført af vicepræsident J.D. Vance til Grønland for at besøge Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

En stor del af grunden, til at Demokraatit blev det største parti, er, at partiet vil have liberaliseret fiskeriloven, som IA og Siumut vedtog, da de sad i regering sidst, men det kan blive svært at finde flertal.

Partiet er fortaler for minedrift, selv om det kan medføre udvinding af uran. Det skal udvikle Grønland, tiltrække investeringer og skabe et selvstændigt, bæredygtigt land.

Da Inuit Ataqatigiit kom til magten ved seneste valg, indførte det som noget af det første et forbud mod udvinding af uran, og dermed er regeringen også internt uenig på det område.

I Grønland var det fiskeri, sundhed og anden indenrigspolitik, der fyldte under valget, som havde verdens opmærksomhed på grund af den amerikanske interesse.

Netop frygten for USA er grunden til, at der fredag er dannet en regering, hvilket er samme dag, som den amerikanske delegation besøger Grønland.

/ritzau/