Regeringen anlægger lovet søgsmål mod EU-mindsteløn

Som lovet i regeringsgrundlaget går Danmark rettens vej for at annullere EU's mindstelønsdirektiv.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Søgsmålet var ventet, da det fremgår af regeringsgrundlaget fra december.

Deadline for at anlægge søgsmål ved EU-Domstolen i Luxembourg er onsdag.

Et annullationssøgsmål er et forsøg på at få omstødt direktivet, med henvisning til at det ikke er i overensstemmelse med EU-traktaten.

EU-Kommissionen har dog gentagne gange sagt, at man vil respektere den danske model og ikke vil tvinge en lovfæstet mindsteløn igennem i Danmark.

Men det er altså ikke nok for Danmark, der helt vil have annulleret direktivet.

- Det er vigtigt at holde fast i, at direktivet ikke pålægger Danmark at indføre mindsteløn, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.

- Men på trods af det så er der tale om lovgivning uden fortilfælde, hvilket gør det til en helt principiel sag. Vi insisterer på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU.

- Regeringen har derfor besluttet, at EU-Domstolen skal vurdere sagen, siger hun.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at processen kan tage op til to år. Det kan ikke siges nu, hvornår det forventes, at sagen tages op af EU-Domstolen.

Det afhænger blandt andet af, om EU-Kommissionen og de andre medlemslande vil intervenere i sagen.

Før folketingsvalget i november var det uklart, om den socialdemokratiske regering ville gå domstolenes vej.

Her lød det fra daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), at regeringen ville "analysere det grundigt".

- Også i forhold til, hvad mulige udfald kan være, og hvilke risici der kan følge med, sagde han i september.

Peter Hummelgaard var også i september bekymret for mulige konsekvenser ved et opgør.

- Men jeg er i tvivl om, hvorvidt vi realistisk set har noget at vinde – og om prisen og risikoen ved et annullationssøgsmål kan blive for høj, skrev han i et debatindlæg i Altinget 28. september.

EU's mindstelønsdirektiv blev vedtaget i oktober sidste år og trådte i kraft i november.

Ifølge Altinget var det kun Danmark og Sverige af EU-medlemslandene, der stemte imod direktivet.

Direktivet fastsætter ikke en fælles europæisk mindsteløn. Formålet er, at lønmodtagere i EU kan få en passende mindsteløn gennem overenskomst eller ved lov.

Eksempelvis indeholder direktivet, at medlemslande skal udarbejde en handlingsplan, hvis kollektiv overenskomstdækning er under en tærskel på 80 procent i landet.

/ritzau/