Messerschmidt går til forhandlinger uden at svare på spørgsmål

Der blev ikke lejlighed til at høre DF-formand, hvorfor hans parti er klar til at bakke på centrale områder.

Den cirka 30 sekunder lange seance uden for hotellet forløb således:

Spørgsmål: Morten Messerschmidt, hvad får du konkret ud af...?

- Godaften, det er en fornøjelse at være tilbage. Nu især, hvor rammerne synes at være på plads til, hvad der kan blive en ny borgerlig regering. Det betyder også, at vi kan tale indhold.

- Det er velkendt, hvad der interesserer os i Dansk Folkeparti. Det er udlændingepolitik, det er benzin- og dieselpriser, og det er det, som vi præcis regner med at skulle bruge aftenen på. Så tak, fordi I kom, sagde Morten Messerschmidt og gik ind.

Der blev dermed ikke lejlighed til at høre Morten Messerschmidt om de politiske indrømmelser, som Dansk Folkeparti er villige til at give, i det forståelsespapir, der skal bane vejen for en VLAK-regering.

Her har Dansk Folkeparti givet sig på en del punkter i forhold til partiets sædvanlige politik. Også punkter, som partiet selv vægter særdeles højt.

I forståelsespapiret står der blandt andet, at Danmark skal nå "vores klimamål".

Dansk Folkeparti trak sig i 2024 ellers fra aftalen om klimaloven, som blandt andet betyder, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent set i forhold til udledningerne i 1990.

Dansk Folkeparti er også villig til at acceptere, at udviklingsbistanden ikke skal reduceres fra det nuværende niveau på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

Dansk Folkeparti foreslog i 2024 i partiets 2030-plan ellers, at udviklingsbistanden skulle afskaffes for at spare over 20 milliarder kroner årligt.

I stedet ville partiet oprette en nødhjælpspulje på årligt 2,5 milliarder kroner, der skulle gå til at hjælpe flygtninge i deres nærområde.

I forhold til de internationale konventioner lyder det i forståelsespapiret fra Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, at Danmark skal holde sig inden for de internationale konventioner, som Danmark fortsat vil "udfordre".

Her er Dansk Folkepartis officielle politik, at partiet "ønsker et opgør med den europæiske menneskerettighedskonvention og andre internationale konventioner, der begrænser Danmarks manøvredygtighed".

Dansk Folkeparti vil blandt andet have en "grundlæggende reform" af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Hvis reformen ikke kommer, bør Danmark ifølge partiet enten udtræde af konventionen eller tage forbehold over for dele af konventionen.

I sidste uge lavede de 46 medlemslande af Europarådet, herunder Danmark, en erklæring, der skal lette udvisningen af kriminelle udlændinge.

Det er endnu uvist, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer til at reagere på erklæringen i domstolens fortolkning af sager.

/ritzau/