Kontrol med grise får hård kritik efter grisevalg

Myndigheder er for dårlige til at kontrollere grises leveforhold og til at sanktionere ifølge beretning.

Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning, der lander uger efter et folketingsvalg, hvor grises forhold blev et centralt tema.

- Styrelsernes grundlag for at udvælge griseproducenter til kontrol er meget utilfredsstillende, skriver Rigsrevisionen, som er en uafhængig institution under Folketinget, der undersøger, om beslutningerne bliver til virkelighed.

Rigsrevisionen vurderer, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrol er "meget utilfredsstillende", mens kontrollen hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er "utilfredsstillende".

Ifølge rapporten kan landmænd i praksis undgå kontrol.

Nogle kan slippe ved at opdele deres landbrug i flere CVR-numre, mens andre ikke bliver udtaget, selv om de har haft problemer før.

Samtidig udvælger myndighederne ikke systematisk de mest risikofyldte producenter til kontrol.

Konsekvensen er, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget, fastslår Rigsrevisionen.

Hvis der bliver fundet problemer, slår myndighederne for blødt ned.

I langt de fleste tilfælde nøjes Fødevarestyrelsen med vejledning eller indskærpelser, mens politianmeldelser bruges i omkring fire procent af sagerne.

Der er også tegn på, at sanktioner ikke bliver skærpet, selv når de samme producenter bryder reglerne gentagne gange.

Kontrollen halter bagefter, når først der er konstateret problemer.

Rigsrevisionen finder, at myndighederne i en række tilfælde ikke følger op på overtrædelser - hver tredje gang, når andre myndigheder har opdaget dem.

Beretningen peger på, at praksis i staldene fortsat strider mod reglerne.

Eksempelvis får omkring 95 procent af grisene klippet halerne, selv om det har været forbudt rutinemæssigt i EU siden 1993.

Beretningen kommer i kølvandet på en valgkamp, hvor dyrevelfærd - særligt i svineproduktionen - blev et af de mest omdiskuterede emner.

Dødeligheden blandt pattegrise er ifølge landbrugets egne tal høj - omkring 25 procent - hvilket ifølge myndighederne er tegn på dårlig velfærd.

Det svarer til ti millioner smågrise årligt. I begyndelsen af 1990'erne lå dødeligheden blandt pattegrise på omkring 17 procent - det viser opgørelser fra Aarhus Universitet. Dødeligheden er dermed steget.

Rigsrevisionen har gennemgået 264 sager.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sikrer, at griseproducenter overholder regler for grises velfærd, mens Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gør det for dem, der modtager landbrugsstøtte fra EU.

/ritzau/