Forskere må kun gengive Afghanistan-udtalelser med navn ved tilladelse

Folketingets Præsidium følger indstilling fra Det Udenrigspolitiske Nævn om Afghanistan-udtalelser.

Det har et flertal i Folketingets Præsidium besluttet på et møde, meddeler Folketinget torsdag til Ritzau.

Præsidiet følger dermed indstillingen fra Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Adgangen bliver altså givet på den betingelse, at ministre og medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn, som har deltaget i møderne, giver samtykke til, at deres udtalelser kan gengives med navns nævnelse.

- I de tilfælde, hvor der ikke gives samtykke, kan forskerne stadig benytte materialet i anonymiseret form. Det kan for eksempel ske ved at gengive synspunkter uden at knytte dem til konkrete personer, skriver Folketinget.

Normalt får forskere først efter tidligst 30 år adgang til at bruge fortrolige optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Det er ikke den rigtige beslutning, men sådan ender det. Selvfølgelig burde de, der har ansvaret, kunne tåle, at deres navn nævnes, men det er der ikke enighed om og flertal for, siger folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til Berlingske.

Han er nyvalgt formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og sidder også i Præsidiet.

- Derfor har vi – og jeg – haft to muligheder: Helt at droppe undersøgelsen eller leve med det kompromis, der betyder, at politikere kan få fjernet deres navn, hvis de ønsker det, og den sidste løsning er så trods alt den bedste, siger han.

Blandt de ministre, der får mulighed for kun at fremstå med citater i anonymiseret form, er nuværende formand for Folketinget Søren Gade (V), der er formand for Folketingets Præsidium.

Søren Gade var forsvarsminister fra 2004 til 2010, hvor den danske indsats i Afghanistan var i gang.

Søren Gade har afvist at lade sig interviewe til udredningen, som Folketinget i 2021 bad Diis om at lave.

Den amerikanskledede koalition, som gik ind i Afghanistan i 2001, forlod landet igen i 2021. Danmark var med i alle årene.

Omkring 12.000 danske soldater og civile var gennem årene udsendt til landet.

44 danskere døde i Afghanistan: 37 som følge af direkte kamphandlinger og syv som følge af sygdom, ulykker og andre årsager.

Folketinget har i dag en samtykkeordning fra 2020. Den betyder, at Folketingets ledelse i præsidiet kan sige nej til at offentliggøre materiale, selv om det ikke vurderes at skade Danmarks sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.

Præsidiets beslutning gælder udelukkende udredningen om den danske civile og militære indsats i Afghanistan.

- Den vil ikke lægge linjen for lignende ønsker om at bruge optegnelser fra Det Udenrigspolitiske Nævn til udredninger eller andre forskningsmæssige formål, oplyser Folketinget.

/ritzau/