Flere forurenere har nu søgt om milliardstøtte til CO2-fangst
Både Ørsted og Amager Bakke har søgt om milliardstøtte til CO2-fangst og -lagring på skorstenene.
Flere aktører har nu afleveret bud på at få del i den store milliardstøtte til fangst og lagring af CO2.Det står klart tirsdag, efter tidsfristen for bud på støttemidlerne hos Energistyrelsen er udløbet.
Både Ørsted og Amager Ressourcecenter i samarbejde med energiselskabet E. ON har budt ind på den statslige støttepulje, der i alt løber op i 28,7 milliarder kroner.
Det ventes, at endnu flere ansøgere har meldt sig på banen, men det er ikke offentliggjort endnu.
Energistyrelsen afventer fortsat at melde det samlede antal ansøgere ud.
Ørsted vil ifølge Energiwatch søge midlerne til Skærbækværket, der ligger ved Kolding.
Her brændes der træflis af for at skabe energi. Ved at fange CO2-udledningen herfra vil Ørsted kunne skabe såkaldte negative udledninger, fordi biomassens udledning betragtes som værende klimaneutral.
Fangst og lagring af udledningen herfra vil derfor blive kategoriseret som direkte CO2-reduktioner.
Hos Amager Ressourcecenter har man slået sig sammen med den internationale energivirksomhed E. ON.
Planen er her at bruge milliardstøtten til at etablere et fangstanlæg på Amager Bakke, hvor hovedstadsområdets affald brændes af.
I en pressemeddelelse beskriver de to selskaber, at man bliver nødt til at bruge CO2-fangst og -lagring, hvis man vil udledningerne fra affaldsforbrænding til livs.
- At omdanne restaffaldet til lokal varme og elektricitet for lokalsamfund og virksomheder er den bedste løsning, vi har. Men affaldsenergi har fortsat en udfordring: CO2-udledning fra processen, siger Marten Bunnemann, CEO for E. ON Energy Infrastructure Solutions, i meddelelsen.
- Derfor er CO2-fangst på affaldsenergi en helt afgørende klimaløsning, vi som virksomhed ønsker at bidrage til.
Amager Ressourcecenter har gentagne gange forsøgt at få støtte til CO2-fangst og lagring på deres anlæg. Men affaldsselskabets økonomi har været vurderet for svag til, at der kunne gives støtte.
Københavns Kommune har derfor støttet projektet med knap 500 millioner kroner.
Det håber man at få 400.000 ton CO2-reduktion for.
Støttepuljen på 28,7 milliarder kroner er vedtaget af Folketinget.
Ansøgerne skal nu gennem en længere kvalificeringsproces med flere løbende udbudsrunder, inden den endelige vinder udpeges i foråret 2026.
Herefter skal den pågældende virksomhed levere reduktionerne allerede fra 2029.
/ritzau/