Finansministeriet vil udbrede grønne regnemodeller til udviklingslande

Finansministeriet har fået afsat 40 millioner kroner til nyt projekt, der skal udbrede grønne regnemodeller.

Hvis politikere i verdens udviklingslande skal kunne prioritere klimapolitik, har de brug for at have deres nationale finansministerier med på ideen for at se et økonomisk potentiale.

Derfor sætter det danske finansministerie nu gang i et internationalt samarbejde for at udbrede dansk viden om grønne regnemodeller til verdens mindre udviklede lande.

Det fortæller Mads Dalum Libergren, chefkonsulent i Finansministeriet og koordinator i en international sammenslutning af finansministerier for klimahandling.

- Om det er klimatilpasning, investeringer i grøn industri eller at nå avancerede klimamål, så hjælper det rigtig meget, hvis man har et finansministerium, der har gode analyseværktøjer, og som kan se, hvad det koster, hvem går ud over, og hvordan kan vi håndtere det, siger han.

Projektet lanceres fredag på klimatopmødet COP31 i den tyrkiske by Antalya. Det har fået afsat 40 millioner kroner og foregår i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

Klimatopmøder er fulde af ambitioner og slogans om klimahandling, men det daglige arbejde med økonomi og politik i en centraladministration kræver et solidt vidensgrundlag.

Her påpeger Mads Dalum Libergren, at nationale finansministerier er afgørende for den politik, der føres.

- Meget af det, der foregår på COP, er ambitioner, flotte mål og store tal. Men når det skal omsættes, er det hjemme i hovedstæderne, hvor finansministerier skal allokere få ressourcer og finde ud af, hvad ting koster.

Danmark er selv for nylig blevet bedre til at tage klima- og miljøfaktorer med i betragtning, når staten regner på forskellige politiske tiltags påvirkning af samfundsøkonomien.

Det skete, da man i 2023 kunne lancere regnemodellen Grøn Reform.

Grøn Reform blev eksempelvis brugt, da drivhusgasafgiften på landbruget blev udarbejdet og til at udforme Den Grønne Trepart.

Det danske finansministerium er allerede i gang med at undervise udvalgte EU-lande i den grønne regnemodel – et projekt, der ventes udvidet til 18 EU-lande.

Nu skal de 40 afsatte millioner kroner bruges til at få viden om grøn finanspolitik udbredt til flere lande i eksempelvis Afrika, Asien og Sydamerika.

Her er der tale om lande, der ofte har mangelfulde datagrundlag i deres regeringsadministration, og som derfor har svært ved at lave grundige beregninger af klimatiltag.

De politiske ledere i udviklingslande kan få nemmere ved at forpligte sig til investeringer i grøn omstilling, hvis beregningerne på grundig vis kan fremvise potentialerne.

- Hvis de ikke stoler på, hvilke analyser der kommer frem til dem, er det svært at få det frem til politiske beslutninger, siger Mads Dalum Libergren.

RITZAU