Rønneskoler lægges sammen: Her er de mulige konsekvenser

Når de to skoler i Rønne bliver til ét skoledistrikt, vil begge skoler enten stadig have alle klassetrin fra 0. til 9. klasse. Eller også vil alle elever op til 5. klasse blive samlet på Søndermarksskolen, mens alle de større elever bliver samlet på Åvangsskolen.

Skal alle folkeskoleelever i Rønne gå på Søndermarksskolen frem til 5. klasse for så alle at fortsætte på Åvangsskolen frem til 9. klasse? Eller er det bedre, at begge skoler stadig har alle klassetrin fra 0. til 9. klasse som i dag?

Det har kommunens skolefolk analyseret på, siden det med dette års kommunebudget blev besluttet at gøre de nuværende to skoledistrikter i Rønne til ét distrikt.

Tirsdag fik børne- og skoleudvalget for første gang begge modeller lagt på bordet. Inklusive de fordele og ulemper, som kommunens skoleadministration ser ved hver af dem.

– I den ene model holder man fast i, at Åvangsskolen og Søndermarksskolen begge har elever hele vejen op fra 0. til 9. klasse, fortæller Morten Riis (EL), forperson for børne- og skoleudvalget.

– I den anden model samler man eleverne fra 0. til 5. klasse på Søndermarksskolen. Og eleverne fra 6. til 9. klasse på Åvangsskolen, siger han.

– Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Dem blev vi præsenteret for, og så havde vi ellers en god og lang diskussion om dem begge. Vi havde også spørgsmål til dem begge og kom med input til dem begge.

Begge de to mulige måder at gøre de to Rønne-skoler til én skole under én samlet ledelse er stadig på bordet som muligheder, også efter mødet i børne- og skoleudvalget.

– Det var ikke meningen, at vi skulle vælge den ene og kassere den anden. Hvad vi fik på mødet var rent orienterende. Og så var det et forsøg på at sikre nogle politiske input, før vi får den endelige sag op på vores møde i februar, siger Morten Riis.

– Jeg har heller ikke lagt mig fast på den ene eller den anden af modellerne, for jeg har ikke snakket med andre i partiet om det, siger han.

Efter en høringsfase i foråret er planen, at kommunalbestyrelsen endeligt vedtager den nye struktur for de to skoler i Rønne ved sit møde i juni. Rønne-skolerne vil så blive lagt sammen til én fra og med det skoleår, der starter i august næste år.

Frygt for tvungne skift

Da Rønne-skolerne blev gjort til ét distrikt, reagerede mange forældre i Rønne med en frygt for, at deres børn vil komme ud for tvungne skoleskift.

Det kan opstå, fordi man med to skoler til rådighed lettere kan skabe større og billigere klasser på op til de maksimalt tilladte 28 elever. At samle de mindste elever på Søndermarksskolen og de største på Åvangsskolen vil tage noget af forældrenes uvished væk.

– Den måske største fordel ved en skole til de ældste og en skole til de yngste elever vil være, at man så vil vide, hvilken matrikel man skal gå på. Man eliminerer den usikkerhed, der ligger i den anden model, siger Morten Riis, der tirsdag også fik lagt andre fordele frem.

– Overbygningsskolen til de ældste elever vil i den model også ligge ret tæt på Campus Bornholm og faciliteter som Ungerådgivningen og Ungeporten. Ungdomsskolen har også allerede en klub i kælderen på Åvangsskolen, siger han.

Modsat vil der også være ulemper.

– Hvis man holder fast i, at begge skoler har elever hele vejen fra 0. til 9. klasse, vil der være en mulighed for at få et helt skoleliv på den samme matrikel. Den mulighed vil være væk her, fordi man ved, at der kommer til skoleskift efter 5. klasse, siger Morten Riis.

– For forældrene kan det også være praktisk at have alle sine børn på den samme matrikel, og mange vil nok også synes, at det er rart altid at have sine søskende på ens egen skole. Her vil der så komme i hvert fald nogle år, hvor forældre og søskende ikke får den mulighed.

Skolebusser i Rønne kan blive et andet nyt syn.

– Der vil også være nogle børn, der får mere end to en halv kilometer fra deres hjem til deres skole. Dermed vil de være berettiget til buskort. Bussen vil på den anden side være klart at foretrække frem for, at alle forældre kører deres eget barn i skole én for én, siger Morten Riis.

– Ved at samle de mindste elever på Søndermarksskolen vil man også få brug for mere SFO-plads på Søndermarksskolen. Men her fik vi at vide, at det ikke vil være nødvendigt at bygge skolen ud, men at man kan nøjes med at bygge nogle eksisterende lokaler om, siger han om endnu en ulempe ved at samle de store og de små elever på hver sin af Rønne-skolerne.

Kun få rigtig store klasser

Der vil også være både fordele og ulemper ved fortsat at lade både Åvangsskolen og Søndermarksskolen have elever hele vejen op fra 0. til 9. klasse.

– Den nok største fordel er, at børnene i hvert fald får en mulighed for at få en hel skolegang på den samme matrikel. Man vil heller ikke skulle skabe mere plads til SFO, for antallet af børn i hver SFO vil svare cirka til i dag, siger Morten Riis.

– Modsat vil eleverne risikere at blive rykket rundt gennem hele deres skoletid. Nogle vil nok blive nødt til at skifte skole undervejs. Det vil også kunne ske før 6. klasse, selvom man nok være stræbe efter ikke at skulle gøre det alt for meget.

– Man kan også sige, at en del elever nok alligevel kommer til at skifte skole fra 6. klasse, også i den her model. Fordi vi ved, at det koster nogle elever i folkeskolen, når Rønne Privatskole har et ekstra spor fra 6. klasse og opad og altså opretter en ny 6. klasse hvert år, siger Morten Riis.

Kommunens Center for Skole har også set på, hvordan klasserne ville se ud, hvis hver af de to mulige modeller var gældende allerede i dag.

– Hvis skolerne i Rønne var én skole allerede i dag, ville der samlet set over de to matrikler være én klasse med 28 elever og én klasse med 27 elever. I alle de andre klasser ville der være mellem 22 og 25 elever, gengiver Morten Riis.

– De tal er de samme i begge modeller, siger han.

Et centralt tal kom dog ikke på bordet for børne- og skoleudvalget.

– Vi fik ikke lagt tal frem for, hvor mange elever der vil skulle skifte skole. Vi spurgte heller ikke efter dem. Men det antal findes helt sikkert, også selvom man ikke har taget stilling til hvilke konkrete elever, der skal skifte skole, siger Morten Riis.

– Når det skal afgøres, hvem der skal skifte skole, vil man have nogle kriterier at læne sig op ad. Det kan for eksempel være et hensyn til geografi eller et hensyn til søskende. De kriterier skal vi beslutte politisk, siger han.

I næste uge bliver det skolebestyrelserne på de to Rønne-skoler, der skal mødes med børne- og skoleudvalget. Også her vil målet være at samle tanker og ideer ind.

– Det er svært at gøre en upopulær beslutning populær. Så der vil være nogle udfordringer, som man ikke kan opløse. Men jeg tænker faktisk, at der er gode muligheder for at komme med indspark. Man behøver heller ikke at synes, at det er nogen god beslutning. Det skal der også være plads til, siger han.