Børn på vej mod nyt skoleskift

Efter et skoleår i Aakirkeby ser de senest tilkomne flygtningebørn fra Ukraine nu ud til at skulle tilbage til Paradisbakkeskolen i Nexø. Hovedparten af de først ankomne skal ud i almenklasser på de seks folkeskoler. For begge grupper af elever har de rent ukrainske modtageklasser kostet motivation til at lære dansk.

Fra Paradisbakkeskolen til Hans Rømer Skolen – og efter alt at dømme snart tilbage til Paradisbakkeskolen.

Opgaven med at undervise ukrainske flygtningebørn i modtageklasser har allerede holdt flyttedag én gang. Til november kan den gøre det igen, hvor mindst 10 ukrainske elever så vil komme til at skifte skole.

Samtidig skal op til 24 af de ukrainske børn, der har været længst på Bornholm, begynde i almenklasser på den folkeskole, som de hører til. Det følger af loven. Det gør det derimod ikke, at alle Bornholms modtageklasser snart igen kan ligge på Paradisbakkeskolen. Mere præcist fra 1. november.

– Det er lidt ærgerligt, for det er ikke så længe siden, at vi besluttede at flytte de ukrainske elever til Hans Rømer Skolen. Det gjorde vi, fordi kommunens administration vurderede, at det ville være en god måde at gøre det på. Men nu har man så opdaget, at der er nogle andre udfordringer i det, siger Morten Riis (EL), forperson for børne- og skoleudvalget, der får sagen lagt foran sig tirsdag.

Umotiverede for at lære dansk

Bornholm har i dette skoleår to slags modtageklasser: I Aakirkeby for de ukrainske elever. Og i Nexø for elever af alle andre nationaliteter.

Siden nytår har de ukrainske elever været fordelt i to klasser, der hver er på op til 18 elever. Begge de ukrainske modtageklasser har dækket syv klassetrin, så elever af meget forskellig alder har gået i samme klasse.

Til fælles har eleverne derimod, at de alle er fra Ukraine. Og det har været en hæmsko i forhold til både at lære dansk og at få nye kammerater.

"Når eleverne taler med deres klassekammerater, anvender de deres modersmål. Det bidrager ikke til tilegnelsen af et nyt sprog eller til at indgå i udslusningsaktiviteter eller sociale relationer ud over modtageklassen", får børne- og skoleudvalget nu at vide.

"Eleverne opleves generelt demotiverede i forhold til at tilegne sig et nyt sprog", hedder det også i sagens materiale.

At de ukrainske elever langt fra kun går i klasse med jævnaldrende går ud over både deres trivsel og deres evne til at lære.

"Den store spændvidde i alder og forudsætninger vanskeliggør muligheden for at etablere et læringsmiljø, hvor eleverne bliver så dygtige, som de kan, og kommer i bedst mulig trivsel", får børne- og skoleudvalget også at vide.

– Opgaven består jo i at motivere dem. Det har opgaven altid bestået i. Men det er klart, at man selvfølgelig forstørrer problemet med at motivere til at lære dansk, hvis man skaber en elevgruppe, hvor alle taler det samme sprog, siger Morten Riis.

Ud over de problemer er kommunens Center for Skole også i tvivl, om en modtageklasse på Hans Rømer Skolen kan få en tilstrækkeligt høj kvalitet, når der kun vil være cirka 10 elever tilbage, efter at hovedparten af de ukrainske elever til efteråret bliver sluset ud i almenklasser på folkeskolerne.

Håb om mere dansk i Nexø

Fra 1. november bliver der nu lagt op til, at ukrainske elever med fortsat behov for modtageklasse skal gå i klasse med børn fra mange forskellige lande.

Håbet er, at de ukrainske elevers møde med andre modersmål vil bringe flere af dem til at bruge dansk. Håbet er også, at de ukrainske børn vil møde flere danske elever på Paradisbakkeskolen, der er større end Hans Rømer Skolen. Endelig er håbet, at de ukrainske elever også vil have godt af at gå i skole blandt mere jævnaldrende.

I børne- og skoleudvalget er Morten Riis bare stadig i tvivl.

– Én ting er, at vi skal lave om. En anden ting er, at der også er et hensyn til nogle børn, som man ikke bare skal kaste rundt, siger han.

– Jeg ved ikke, om vi kan gøre andet end at følge den indstilling, som vi får. Men det er sådan lidt med en blandet fornemmelse, hvis vi ender med at gøre det.

Morten Riis er både nervøs på vegne af de cirka 10 ukrainske børn, der stadig skal gå i modtageklasse. Og på vegne af de op til 24, der snart skal sluses ud i folkeskolerne. Men også på vegne af de skoler, der skal modtage dem.

– Jeg har mange spørgsmål om, hvordan man kan garantere en god chance, både til de her elever og til deres undervisere, siger han.

– Jeg tror, at det bliver svært for de 10 ukrainske elever, der er kommet i dette skoleår. Der kommer jo også stadig nye elever fra Ukraine, og mig bekendt er krigen ikke lige ved at slutte, siger Morten Riis.

– Jeg tror også, at det kan blive svært for de elever, der har været her længere og nu bliver sluset ud på distriktsskolerne. Jeg behøver bare at tænke på, om mine børn ville kunne begå sig i en almindelig klasse i Ukraine.

Sagen til børne- og skoleudvalget fortæller ikke, hvordan de ukrainske elever på vej ud i normalklasser vil fordele sig på Bornholms folkeskoler.

– Hvor bor de 24 ukrainske elever, der nu skal ud i almenklasserne? Man kunne jo godt forestille sig, at hovedparten bor i Rønne. Særligt hvis én skole skal modtage mange, kan det jo godt være, at man flytter problemet ud på den enkelte skole, siger Morten Riis.

De ukrainske elever blev flyttet fra Nexø til Aakirkeby, fordi Paradisbakkeskolen havde for lidt plads sidste forår. Det problem er væk nu, fordi Paradisbakkeskolen har mistet mange elever i dette skoleår.

Efter turen gennem børne- og skoleudvalget skal spørgsmålet om modtageklasserne i høring i skolebestyrelserne. I sidste ende bliver sagen afgjort af kommunalbestyrelsen, efter planen den 19. september.