Venter på dom fra kommunen: Turister, tilflyttere og natur på spil

Frida Flinch

Journalist

Foreningen LAG Bornholm har netop færdiggjort et arbejde, der kan give Bornholm og Ertholmene internaitonal anerkendelse. Nu er det lagt i kommunens hænder.

LAG Bornholm har netop færdiggjort et arbejde, der kan få Bornholm og Erholmene på verdenskortet.

Foreningen har udarbejdet en rapport, der belyser mulighederne for, at Bornholm og Erholmene kan blive udpeget til Unescos biosfæreområde.

Hvis de planer bliver til virkelighed, vil det få positive følgevirkninger, mener Christian Prip, der er forperson for LAG-Bornholm.

– Det vil få flere til at rette opmærksomheden mod Bornholm. Det gælder både folk, der kunne finde på at flytte hertil og bo, men også folk, der vil drive virksomhed her på øen. Derudover vil det tiltrække turister, som efterspørger naturskønne steder, hvor der er et samspil mellem naturen og befolkningen, siger han.

Unescos biosfæreområder skal pege på områder, hvor man kan skabe en bæredygtig udvikling, hvor mennesker og natur kan sameksistere. Og så er det et en international anerkendelse, som vil være positivt for Bornholm og Ertholmene, forklarer Christian Prip.

– Det giver Bornholm et rigtig godt brand som et sted, hvor natur og mennesker spiller godt sammen.

Kommunen skal give grønt lys

Foreningen har nu afsluttet et såkaldt "forstudie", der blev igangsat i 2025. Det arbejde har ført til en rapport, der er sendt til Bornholms Regionskommune. Det er nu op til kommunen at beslutte, om der skal skrives en ansøgning til Unesco.

– Kommunen skal give grønt lys til, at man kan gå videre i ansøgningsprocessen til Unesco. Der skal man fremhæve alle de ting, som man har gjort i forundersøgelsen. Der er lagt et stort fundament for det arbejde i forundersøgelsen. Kommunalbestyrelsens vilje til at gå videre med det er vigtig.

Et biosfæreområde består af tre zoner. Det drejer sig om et kerneområde med beskyttet natur, en bufferzone, hvor naturen bruges skånsomt, og en udviklingszone med landbrug, byer, turisme og virkosmheder i samspil med naturen.

Ifølge Christian Prip sker udpegningen på baggrund af det, der allerede findes i på Bornholm og Ertholmene. Derfor vil udpegningen ikke medfører mere naturbeskyttelse i første omgang.

– Udpegningen medfører ikke bindinger i sig selv. Det er på baggrund af det, der allerede er, at man udpeger. Om der i fremtiden vil være større behov for at udpege eller beskytte noget natur, kan godt blive en inddirekte virkning af det, men det er ikke noget, som følger af, at man er udpeget, siger han.

Christian Prip mener, at man skal se udpegningen som en måde at binde alle de initiativer, der allerede er i gang, sammen.

– Nogle vil sige, at vi har så meget allerede, for eksempel Den Grønne Trepart og naturnationalparken. De vil stille spørgsmålet, om vi nu skal have endnu en udpegning. Men jeg tror, at man skal se det her i sammenhæng med det andet, der kommer til at binde det hele sammen.

Unesco har været på besøg

Som en del af forstudiet har LAG-Bornholm allerede fået gode ord med på vejen af Unesco, da foreningen havde en delegation fra Unesco på besøg med Hans Thulstrup i spidsen.

Besøget foregik fra 20. til 22. oktober, hvor delegationen var rundt på øen for at vurdere, om der var potentiale til at få titlen som Unescos Biosfæreområde. Tidende talte dengang med Anette Petersen, der er geolog og konsulent for LAG-Bornholm, efter besøget, der "næsten ikke kunne få armene ned".

– Vi kan jo alle sammen godt lide at vide, at vi har noget godt og noget potentiale. Det kunne han heldigvis komme og fortælle, sagde hun efter mødet med Unesco.

Hvis Bornholm får det internationale stempel, så er bliver det andet sted i Danmark, der står på listen. På nuværende tidspunkt er det kun Møn, der bærer titlen i Danmark som Unesco Biosfæreområde.