– Vi mærker tydeligt, hvordan inflation og prisstigninger har påvirket forbrugernes ændrede købsadfærd. Økologisk kvalitetsis er desværre blevet en af de ting, forbrugerne har skåret ned på, og det har resulteret i et vigende salg af økologiske premium produkter i detailsektoren, fortæller Jonas Bohn i pressemeddelelsen.
Bornholms Ismejeri
Bornholms Ismejeri har siden 2008 produceret is af bornholmsk fløde. Ismejeriet driver egen iscafe i Svaneke, og isen sælges desuden i diverse dagligvarebutikker og iskiosker på hele øen.
Ismejeriet er ejet af ægteparret Vibeke Bengtson og Jonas Bohn sammen med den bornholmske rejekoncern Ocean Prawns, der gennem årene har investeret i en række bornholmske virksomheder.
Dette har også resulteret i, at ismejeriet har mistet en stor detailkunde, som lukkede sine butikker i starten af 2023.
Sideløbende har Bornholms Ismejeri brugt ressourcer på at sikre den økologiske mælkeproduktion på Bornholm. Det lykkedes som bekendt ikke, og ismejeriet har derfor måttet se sig om efter en ny leverandør af økologisk mælk.
– Vi har landet et rigtig godt samarbejde med Øllingegaard Mejeri, men derfor skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg ærgrer mig rigtig meget over, at vi ikke kan få mælk fra Bornholm. Det sætter skår i vores lokale fødevarefortælling, mener Jonas Bohn.