'Vi startede med at ønske 100 procent fleksboliger'

Der er stadig ikke helt enighed om, hvor mange af de 100 planlagte boliger på Nexø Havn, der skal være fleksboliger. Selskabet bag satsede oprindeligt på 100 procent, men ønsker nu 85 procent, mens formanden for havnen holder fast i 80.

Selskabet bag det mulige boligprojekt på Nexø Havn ville oprindeligt udelukkende opføre fleksboliger.

Det fortæller Gefions vicedirektør, Carsten Lygum, som har ansvaret for de 100 nye boliger, der kan være på vej på Nexø Havn. De skal sammen med 10 erhvervsejendomme afløse de gamle silobygninger ejet af DLG.

– Vi startede med at ønske 100 procent fleksboliger, og så har vi fundet et leje, hvor vi har ønsket 85-15, men processen har været rigtig fin, og vi har haft en konstruktiv dialog med alle, siger han.

85 procent fleksboliger og 15 procent helårsboliger stemmer dog ikke helt overens med udmeldingen fra Nexø Havn i sidste uge, hvor formanden for havnen, Bjarne Hartung Kirkegaard, fortalte, at fordelingen skulle være 80-20.

– Vi har skrevet 85-15. Det kan godt være, der er lidt forvirring. Det tør jeg ikke svare på. Vi anmoder om 85-15, men jeg ved ikke, om der politisk er talt om andre tal, siger Carsten Lygum og refererer til den åbningsskrivelse, som Gefion har sendt til forvaltningen.

Går ikke med til 85-15

Bjarne Hartung Kirkegaard har talt med Gefion og bekræfter, at selskabet har ønsket en fordeling på 85-15, men holder fast i, at han arbejder ud fra et 80-20-scenarie.

– Man håber måske på, at kommunalbestyrelsen kunne finde på at sige ja til kun 15 procent helårsboliger. Det har man forsøgt sig med, men jeg har sagt til dem i dag, at jeg ikke mener, det er sådan, det er. Så hvis kommunalbestyrelsen siger ja, er det i min optik 80-20, og det ved Gefion godt, siger formanden for Nexø Havn, som ikke tror, kommunalbestyrelsen vil gå med til at godkende under 20 procent helårsboliger.

– Jeg har brugt en del tid på at finde ud af, hvad der kunne være muligt at få kommunalbestyrelsen med på, og jeg tror stadig på, at det er 80-20, der er grobund for. Det bliver ikke 85-15. Det gør det ikke.

Men tror du, Gefion vil gå med til 80-20?

– Ja, for det var faktisk det, vi skrev til at starte med. De prøver, om de kan give den en tand mere, og jeg synes, det er helt fair, at Gefion prøver. Men mit svar er, at jeg ikke tror, den går.

Stor prisforskel

Uanset om fordelingen ender på 85-15, 80-20 eller noget helt tredje, så er der en simpel forklaring på, at Gefion ønsker klart flest fleksboliger.

– Det er jo ganske enkelt sådan, at der er forskel på priserne, når man vil sælge boliger med og uden bopælspligt. Og det er en balancegang, hvor vi siger, at vi ikke kan få det til at hænge sammen med de ambitioner, vi har for projektet, hvis alle boliger skal være med bopælspligt. Vi mener selv, at alle de ting, som vi gerne vil have til at passe sammen, gør, at projektet er ambitiøst og visionært, men også dyrt, fortæller Carsten Lygum.

Hvad er prisforskellen på at sælge en helårs- og en fleksbolig?

– Den konkrete prisforskel i dag tør jeg ikke sige. Markedet er jo lidt specielt lige nu, så det er svært at sige.

Tror I på, man vil godkende det politisk?

— Det er jo primært et politisk spørgsmål, og den del af det vil jeg bestemt ikke gøre mig til herre over. Vi har ikke andre udmeldinger, end at der er en realistisk mulighed for, at vi får lov til at begynde at lave en lokalplan. Men vi kan jo ikke være sikre, og sådan er det at være i en udviklingsvirksomhed som vores, siger Carsten Lygum og tilføjer:

– Vi har jævnligt med projekter at gøre, hvor vi arbejder med sammenhængen mellem behovet, og det der er muligt at gennemføre. Så det er bestemt ikke usædvanligt, at vi taler om boligsammensætning på den her måde.

Også for bornholmere

Gefion har ikke tidligere lavet projekter på Bornholm, men der var noget, der tiltalte dem i forhold til Nexø, forklarer Carsten Lygum.

– Vi kan godt lide den industribaggrund, der er, og så kunne vi rigtig godt lide det ambitionsniveau, der er fra Bornholms Regionkommunens side i forhold til strandparken. Vi har helt fra begyndelsen set på, hvordan man kan skabe en god forbindelse mellem vores projekt og strandparken, så de to ting forstærker hinanden, siger vicedirektøren og uddyber, at det er svært at forestille sig en bedre beliggenhed med vand på begge sider.

I sidste uge var der hos både Erhvervsforeningen Østbornholm og Nexø Borgerforening stor glæde over projektet, hvor man også gav udtryk for muligheden for, at bornholmere kunne købe fleksboligerne. Og samme holdning deler man hos Gefion.

– Det er en vigtig pointe for os, at i vores dialog med de lokale ejendomsmæglere, har vi fået indtryk af, at der faktisk er et ret stort marked for bornholmere til at bo i de her fleksboliger. Det er ikke sådan, at det kun er nogen udefra og turister, der køber de boliger.

Ud over de nye boliger skal der endvidere opføres 10 erhvervsejendomme, og her har man også allerede planer for, hvad det skal indeholde.

– Hvis alt går, som vi håber og tror, så er vores ambition at lave noget restauration og café, og så vil vi også gerne lave et spillested. Vi har fornemmet, at der meget gerne må være noget kultur med i projektet, siger Carsten Lygum.

Såfremt alt går efter planen med lokalplan og godkendelse i kommunalbestyrelsen, har han et håb om, at de første boliger kan stå klar i 2025.