– En vigtig del af Søren Møller Christensens opgaver bliver at etablere Rønne Elværk som hjem og mødested for erhvervsfyrtårnet og som base for DTUs kommende Residential College på Bornholm. Derudover vil det være en hovedopgave at få formuleret nye ansøgninger til Erhvervsfremmebestyrelsen samt andre puljer og finansieringskilder med henblik på at finansiere opbygningen af erhvervsfyrtårnets aktiviteter.
– På vegne af hele partnerkredsen kan jeg sige, at vi er meget stolte af, at Søren Møller Christensen nu skal være en del af Baltic Energy Island. Han har de rette kompetencer til rollen, og vi ser alle meget frem til samarbejdet, siger Claus M. Andersen, der er administrerende direktør i Bornholms Energi og Forsyning.
Søren Møller Christensen er 47 år, uddannet etnolog og bosat på Bornholm med sin familie. Han tiltræder sin nye stilling den 1. november.
Fakta om Baltic Energy Island
Baltic Energy Island er en erhvervsdrivende fond, der er under stiftelse.
I foråret 2021 modtog man 27,2 mio. kr. i den første bevilling fra Erhvervsfremmebestyrelsen. 2. september 2022 offentliggjorde regeringen og Baltic Energy Island et partnerskab, der sikrer et samarbejde om realisering af ambitionerne i projektet.
Fonden arbejder inden for flere hovedområder:
Udvikling af Østersøen som centrum for havvind og grøn transporthub
Anvendelse af Bornholm som testø for grøn energi
Udvikling af testmuligheder og teknologier til energi-øer og Power-to-X
Uddannelse af ingeniører og træning af virksomheder, så de kan blive en del af den grønne omstilling
Arbejdet med fondens etablering er støttet af følgende partnere:
Bornholms Energi & Forsyning
Bornholms Regionskommune
Rønne Havn
Siemens-Gamesa
Ørsted
DTU
Energinet
Offshore Center Bornholm
Kilde: Baltic Energy Island