Hos Ole Almeborg i Hasle bruger de cirka 1,6 millioner kilowatt om året, så også der mærker man absolut de stigende elpriser, slår direktør Michael Almeborg fast.
– Det betyder simpelthen stigende udgifter, og selv om vi forsøger at slukke lyset, skrue ned for varmen og så videre, så kommer der alligevel en ekstraregning, siger han.
Nu betaler I ikke de samme afgifter som private forbrugere, og derfor rammer en stigning på den nøgne elpris jer procentvis hårdere, men kan du sige, hvor meget mere I betaler?
– Ja, det er rigtigt, at prisen stiger mere for erhvervet, men tager man afgifter og så videre ud, så har vi tidligere haft en kilowattpris på omkring 40 øre, og nu ligger prisen på knap to kroner.