Plads til flere vindmøller: Rønne Havn vil af med fredet bygning

Plads til flere vindmøller: Rønne Havn vil af med fredet bygning
Rønne Redningsstation blev fredet i 1998. Alligevel kan den ende med at blive revet ned for at give mere plads til vindmøller på Sydhavnen i Rønne. Havnen har således søgt om at få ophævet fredningen af redningsstationen fra 1929. Foto: Jacob Jepsen
NYHED | RØNNE | ABONNENT | 6. JUL 2022 • 10:30
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | RØNNE | ABONNENT
6. JUL 2022 • 10:30

Rønne Redningsstation ligger på den del af Rønne Havn, hvor havnen gerne vil gøre plads til flere vindmølledele. Derfor ønsker havnen at få stationens fredning ophævet.

 

I sidste uge gik Rønne Havn frem med meldingen om, at man vil udvikle en del af Sydhavnen for at skabe mere havneareal til vindmøller og dermed cementere sin position som primær udskibningshavn til havvindmølleparker i Østersøen. Lejere er blevet opsagt og må flytte, så der bliver plads til elementer til vindmøller, og Rønne Havn ønsker også at fjerne en fredet bygning.

På Fiskerivej ligger Rønne Redningsstation, der blev bygget i 1929, og 59 år senere blev den fredet. Dengang blev det fremhævet, at redningsstationen har de fremragende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 100 år. Men måske når den ikke at fejre 100 års fødselsdag, selvom den har været fredet i 24 år.

Rønne Havn ønsker således at fjerne bygningen og er i gang med at søge myndighederne om at få ophævet fredningen, fortæller Jesper Jürgensen, der er pressechef i Rønne Havn A/S.

– I den forbindelse har Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen indstillet, at fredningen ophæves. Vi afventer nu at få den endelige ophævelse af fredningen fra styrelsen, fortæller han.

Byforeningen skal drøfte det

Rønne Havns ønske om at få ophævet fredningen kommer ikke som nogen stor overraskelse i Rønne Byforening, der blandt andet har til formål at styrke borgernes interesse for og bevidsthed om bevaring af Rønne bys æstetiske og kulturhistoriske særpræg, med hensyn til byrum, gadebillede og enkeltbygninger.

Formand Tom Jensen fortæller, at foreningens bestyrelse skal drøfte planerne på Sydhavnen på sit næste møde.

– Personligt tror jeg ikke, at vi vil kæmpe en kamp her. Bygningen lider af manglende vedligeholdelse, og jeg oplever ikke nogen speciel interesse for denne bygning. Efter havnebassinet bliver fyldt op, og slæbestedet forsvinder, synes jeg, det er svært at argumentere for bygningens eksistens, fortæller han.

Bygningens robuste fremtræden

Forud for fredningen i 1998 beskrev arkitekt Lisbeth Brorsen redningsstationen. Dengang stod den stadig som ved opførelsen, lød hendes vurdering, og den havde arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, både udvendigt og indvendigt.

Redningsstationens arkitektoniske værdi knytter sig til dens solide, monolitiske fremtræden, og den den enkle grundform, der sammen med få vinduesåbninger og de store bådporte, understreger det rationelle og robuste udtryk. Indvendigt bidrager fraværet af udsmykning til bygningens robuste og funktionsbestemte fremtræden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til beliggenheden på Sydhavnen og funktionen som redningsstation, samt at den var en af de første bygninger, som blev opført af det Bornholmske Redningsvæsen. Bygningens beskedne størrelse vidner om, at stationen ikke rummede andet end få redningsbåde, redningsudstyr og tilhørende materialer og redskaber, og bygningsdele som de store revleporte, skinner til bådtrailer og bjælker med ophæng til årer fortæller historien om bygningens funktion, bemærkede Lisbeth Brorsen.

Det var de samme karakteristika, som dengang blev fremhævet som bygningens bærende fredningsværdier.