Landbrugsforening i opråb: Vi skal i gang nu

Ingen landmænd har hidtil lavet et minivådområde på Bornholm, hvilket bekymrer Bornholms Landbrug og Fødevarer. Hvis ikke der er etableret 60 minivådområder i 2027, bliver det et krav, at der skal være efterafgrøder på nærmest alle bornholmske marker, og det vil få store konsekvenser for planteavlere, svineavlere og slagteriet.

– Vi er bange for, at vi simpelthen ikke kan nå det.

Sådan siger Frederik Tolstrup, som er formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Han er bekymret over de krav om kvælstofreduktioner, som et bredt flertal i Folketinget har pålagt landbruget. Reduktionerne kan opnås enten ved, at der skal flere efterafgrøder på markerne, når høsten er overstået om sommeren, eller ved at lave minivådområder, som optager CO2.

Frederik Tolstrup vil helst undgå flere efterafgrøder, og det er der flere grunde til. Efterafgrøder forhindrer nemlig landmændene i at have vinterafgrøder som vinterhvede og vinterraps på markerne, og dermed vil kornproduktionen falde. Det vil have den effekt, at svineavlerne kommer til at mangle foder, som de så må købe ovrefra, og dermed bliver det dyrere at producere svin på Bornholm.

Det kan resultere i, at produktionen af svin kommer til at falde, og det vil gøre Danish Crowns slagteri i Rønne mindre konkurrencedygtigt.

– Derfor rammer kvælstofreguleringen især de bornholmske griseproducenter hårdt, siger Frederik Tolstrup, som gerne vil have sat skub i udviklingen af minivådområder, da det er et meget bedre alternativ til efterafgrøder.

– Problemet er, at hvis vi kommer tre-fire år længere frem og ikke får styr på minivådområder, så risikerer vi, at alle vores marker skal være med efterafgrøder, advarer han.

Skal overtales

Lige nu er der ingen landmænd på Bornholm, som har lavet et minivådområde på deres jord. Det er et problem, for hvis ikke der er lavet 60 minivådområder i 2027, bliver landmændene pålagt at have efterafgrøder på 62 procent af jorden, hvilket praktisk talt er nærmest alt landbrugsjord.

– I bestyrelsen kommer vi ikke uden om at bruge tid og ressourcer på det her næste år. Vi kommer til at se på, om der kan laves noget fornuftigt omkring minivådområder. Noget som kan tilfredsstille myndigheder og samtidig bidrage til jagt og natur. Jeg tror, vi står stærkest, hvis vi arbejder konstruktivt med tingene, siger Frederik Tolstrup.

Han vil derfor bruge den kommende tid på at holde en masse samtaler med hver enkelt landmand for at se, om nogle kunne være interesseret i at lave et minivådområde.

Emnet blev også bragt op på generalforsamlingen onsdag aften på Hotel Balka Strand, og det affødte en længere debat. Det koster nemlig nogle penge at etablere et minivådområde, og vel kan man søge staten om kompensation, men landmændene skal nok indstille sig på selv at have nogle penge op af lommen.

– Man får nok ikke den fulde pris for, hvad jorden er værd, så det koster lidt tid at synke den, siger Frederik Tolstrup.

Desuden er reglerne skruet sådan sammen, at de bornholmske landmænd alligevel kan blive mødt af et krav om efterafgrøder, hvis ikke de når at lave sammenlagt 60 minivådområder inden 2027.

– Humlen er, at hvis vi kun når at lave 30 minivådområder, så får vi alligevel det store smæk.

– Det vil være dybt tragisk, hvis mange tager ansvar, men at vi ikke når det, og så får den store hammer. Så tror jeg, at nogle landmænd bliver pænt ærgerlige, siger Frederik Tolstrup, som også frygter, at regionskommunen ikke har mandskab nok til at behandle de mange ansøgninger om landzonetilladelser til at lave minivådområder, når landmændene først kommer i gang med projektet.

Håber på lempelser

Formanden så allerhelst, at kravene om kvælstofreguleringen blev lempet for de bornholmske landmænd, da han ikke mener, det er landmændenes skyld, at Østersøen er forurenet.

– Det er op ad bakke, for det er politisk bestemt. Det er ikke, fordi Østersøen får noget ud af det, siger formanden, som dog alligevel vil invitere miljøminister Magnus Heunicke (S) på besøg og forsøge at forklare ham, hvordan de bornholmske landmænd ser på situationen.

Hovedorganisationen, Landbrug og Fødevarer, har desuden fået udenlandske forskere til at se miljøministeriets kvælstofmodeller efter i sømmene, og deres "second opinion" vil blive præsenteret for politikerne i Folketinget inden nytår.

Og så håber han, at hvis landmændene kommer i gang med at lave vådområder, så vil politikerne værdsætte indsatsen og lade være med at straffe Bornholm, hvis det ikke lykkes at nå helt op på 60 vådområder inden 2027.

– Måske vil selv de mest landbrugskritiske på Borgen give det en chance, fordi de kan se, at vi faktisk prøver, siger han.

 

Fakta om minivådområder

Et mini-vådområde er et konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og sekundært fosfor.

Det primære formål med mini-vådområderne er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen til det omkringliggende vandmiljø.

Når en landmand eller lodsejer har fået endeligt tilsagn til at anlægge et minivådområde, har vedkommende to år til at gennemføre projektet.

Landmænd og lodsejere, der får støtte til at anlægge minivådområder, får dækket alle udgifter forbundet med etableringen. En gratis oplandskonsulent hjælper ansøgeren fra start til slut.

Mini-vådområdet skal virke i mindst 10 år, men det kan sagtens have en længere virketid.