"M/S Thor stopper sejladsen, fordi der er opstået et slagsmål i Hammerhavn mellem de gamle turbåde og de offentligt finansieret elektriske både, hvorfor BRK helt urimeligt og uden varsel de facto har opsagt en mere end 15 år gammel aftale mellem M/S Thor og det bornholmske samfund."
I brevet nævner Søren Danig nogle bannere, som i årevis har orienteret gæster på Gudhjem Havn om, at de kan sejle ture til Helligdommen med det gamle træskib. Han kommer også ind på manglen på en skriftlig anløbstilladelse.
Søren Danig uddyber til Tidende:
– Hovedproblemet er udelukkende, at kommunen uden varsel har sagt, at de bannere, der har hængt der i 15 år, ikke må hænge der mere, så folk kan ikke se, at skibet sejler derfra, og hvornår det sejler.