Håber på 'en helt anden tidshorisont'

I følge Børsen er Molslinjens moderselskab, Nordic Ferry Infrastructure, til salg. Professor og ekspert i køb og salg af virksomheder fortæller, at der kan ske flere ting afhængigt af, hvem der ender med at købe.

Tilbage i 2020 købte den svenske kapitalfond EQT Molslinjen af den danske kapitalfond Polaris for et hemmeligt beløb.

Da Polaris købte Molslinjen - i 2015 - var det et selskab med store udfordringer, men de blev løst under deres ejerskab.

Derfor var det en sund virksomhed, som EQT overtog, men i maj skrev Børsen, at Molslinjen igen er til salg - og måske kan se ind i sit tredje ejerskab på 10 år.

I følge Caspar Rose, der er lektor på CBS, og som blandt andet forsker i køb og salg af virksomheder, er det typisk den femårige horisont, som de kæmpe store kapitalfonde har.

– For det første vil jeg gerne slå fast, at kapitalfonde ikke har noget at gøre med en almindelig fond at gøre. En almindelig fond, også kaldet erhvervsdrivende fond, har ingen ejere og har til formål at bevare ejerskabet af en virksomhed, som ikke skal sælges. Betegnelsen en kapitalfond dårligt oversat fra det engelske private equity, som betyder privat kapital. En almindelig fond har ikke som formål at tjene penge, men dette er fuldstændig modsat for kapitalfond. Her er det typisk store investorer, ofte pensionskasser, der skyder penge i en kapitalfond, som herefter køber virksomheder og sælger dem efter en kortere årrække, fortæller Caspar Rose.

Og ja, det store formål er at tjene penge for kapitalfondene.

– Som med EQT har de flere virksomheder - og så flere indenfor infrastrukturer, hvor målet er at købe billigt og sælge dyrt, fordi de har nogle investorer, som de skal skabe et afkast til. De ved ikke nødvendigvis noget om driften af den virksomhed, de investerer i, men de kan købe sig til viden og er gode til at kigge på regneark, pengestrømme og til at optimere driften, siger professoren.

Kapitalfonde sælger til kapitalfonde

En optimering af driften kan eksempelvis også betyde, at der kan ske ting, som også har betydning for oplevelsen på Bornholmslinjen.

– Det er alt, der gennemgås, og de er dygtige til, hvordan det skal gøres, så det kan slet ikke afvises. Men det er jo også noget af det, de i en købsproces tager højde for. Der er rigtig store og dyre undersøgelser, før man køber. Der laves en due diligence, og alle kontrakter kigges igennem for, hvad der er af muligheder, siger Caspar Rose, som også selv har en baggrund som advokat inden for køb og salg af virksomheder.

I de senere år er det også blevet mere og mere almindeligt, at kapitalfondene sælger virksomheder mellem hinanden, fortæller han.

– Det kan også ske her, når virksomheden er blevet så dyr, som den er. Men samtidig, når kapitalfondene skal tjene penge, er det jo ikke en virksomhed, der kan blive en global aktør, som ellers kunne være opgaven for en ny kapitalfond, der kunne købe virksomheden. Så kan den jo også blive mere værd. Men når de køber af hinanden, viser det også, at der er rigtig mange kapitalfonde i markedet efter virksomheder at købe, siger han og fortsætter:

– Det, som gør Nordic Ferry Infrastructure attraktiv, er, at den har en stabil pengestrøm, og at det er forholdsvist lige til at forudse markedsudviklingen.

Han fortæller også om, at der er mange eksempler på, hvorfor kapitalfondene har fået en hel del kritik. En del af det er, at de udelukkende tænker på virksomheden med kort sigt for øje - netop at tjene penge hurtigt.

– Her er der nogle ret horrible eksempler på, at de arbejder fuldstændig kynisk og er i virkeligheden er ligeglade med kunder og ansatte. Det er mest fra USA, man ser dem, hvor de danske og nordiske har et lidt mere menneskeligt syn. Det er ikke kun investorernes afkast, men det er også at behandle medarbejderne ordentligt. Ellers risikerer man, at kunderne vender dem ryggen, siger Caspar Rose.

– Men kapitalfondene er dygtige til at optimere driften, og det skal de jo også gøre. For hvad skal ellers retfærdiggøre, at man skal kunne sælge virksomheden for mere end det, man købte den for. Derfor skal der jo ske nogle ændringer, og det kan være på alle mulige punkter.

Fordel med branchevirksomhed

Når det er en kapitalfond, der ejer en virksomhed, er der ofte et sigte på fem år, før virksomheden igen skal sælges.

Det betyder også, at der eksempelvis ikke foretages store investeringer i virksomheden, da pengene kan være svære at hente hjem igen.

– De skal lave et exit, som det hedder, når de vil sælge virksomheden igen, og det har kapitalfondene ofte planer for fra start. Typisk er det simpelthen for usikkert at lave de store investeringer, som kan blive forsinket og dyrere end forventet, siger Caspar Rose.

Derfor kan man i Molslinjens tilfælde håbe på, at der kommer en anden ejer end en kapitalfond. Han nævner, at en virksomhed indenfor samme branche kunne være en god mulighed.

– Her er der en helt anden tidshorisont, som måske er på 10-15 år. Samtidig kommer de ind med en masse viden, de kan udnytte de synergier, der er ved indkøb, salg, brancheviden, deling af medarbejdere på nogle stabsfunktioner, som en kapitalfond ikke har mulighed for, siger han og fortsætter:

– Netop set i lyset af, at Polaris er den tidligere ejer og EQT nu, er det generelt set ikke sundt for en virksomhed at være ejet af nogle, der vil have afkast på kort sigt. Slet ikke for medarbejderne, når en ny ejer kan vende skuden med 180 grader, som skaber rystelser igennem organisationen. Det er i det større perspektiv også godt på ledelsesgangene med stabilitet hos dem. De ved, hvad ejerne vil, og at der ikke skal et nyt hold til igen. Det kan være svært at balancere. For en

En ejer, der har et længere mål med virksomheden, er derfor også at foretrække, mener Caspar Rose.

– Der kunne også være brug for en stabil ejer for Molslinjen, som har haft to kapitalfonde som ejere. En ejer fra branchen kan fortage investeringer, som på kort sigt ikke giver afkast, men som kan gøre det på langt sigt. Det kunne også godt være til fordel for Bornholm og de muligheder, der er på den rute. Men alt afhænger jo af den pris, som den skal købes for. Der kan det være nemmere for kapitalfonde, som sidder inde med en masse penge, end for en konkurrent, som skal i banken og låne rigtig mange penge for at købe virksomheden, siger han.

Kontrakter

En del af det, hvor Molslinjen tjener sine penge, er på kontrakter med det offentlige - eksempelvis løber Bornholmslinjens kontrakt yderligere fem år endnu, som Molslinjen modtager langt over 300 millioner kroner for at betjene ruten. Dertil kommer naturligvis penge fra de passagerer på Bornholm, der anvender den.

Men også disse kontrakter skal tjekkes igennem, siger Caspar Rose.

– Det er selvfølgelig en del af den undersøgelse og due diligence, som en købende virksomhed foretager, hvor alt tjekkes igennem for at kende sundhedstilstanden af selskabet, man vil købe, siger han og fortsætter:

– En del af det, jeg underviser i, er også at gennemgå de kontrakter, som en virksomhed har. Der kan der ved såkaldt ”change of control” (ejerskifte, red.) være en klausul, der gør, at sker der et ejerskifte, kan man opsige kontrakten. Det er jo så noget af det, en undersøgelse skal afdække, hvilke kontrakter der er underlagt det, og hvis man ikke kan komme ud af kontrakten, skal man jo også allokere nogle penge til det.

Dermed er det ikke sagt, at der er sådan en klausul på Bornholmslinjen, men forskeren fortæller, at det ofte er tilfældet.

Ejerskifte kan tage lang tid

Men når EQT ifølge Børsen har sat Nordic Ferry Infrastructure og i fortrolighed hyret Deutsche Bank til at undersøge salgsmulighederne, kan der stadig gå ganske lang tid, før et salg er en realitet.

Som Caspar Rose nævner, er der store og lange undersøgelser, der går forud for et køb, men der er også andet, der skal sikres.

– Det kan lang tid - et år eksempelvis. Et vilkår er i første omgang, at der er nogle, som byder. Hvis det er en kapitalfond, kan det gå rimelig hurtigt, men er det en virksomhed indenfor branchen eller konkurrent, kan det først gå igennem, når konkurrencemyndighederne har sagt god for det. Der kan også være noget skattemæssigt, som skal ordnes, inden det lader sig gøre, siger han.

Derfor er det heller ikke lige med det samme, at Molslinjen og Nordic Ferry Infrastructure bliver solgt, men står der en køber, kan det også gå hurtigt.