– Men det er klart, at vi kigger nøje på, hvad der kommer af sanktioner. Vi blander os ikke i politik, men kommer der sanktioner eller beslutninger fra danske myndigheder, vil vi naturligvis følge dem.
– Indtil det måtte ske, fortsætter vi som alle andre danske virksomheder, der opererer i Rusland. Vi følger alle sammen situationen nøje lige nu, siger Klaus Nielsen.
Espersen A/S' direktør vil ikke vurdere sandsynligheden for, at de danske myndigheder opfordrer danske virksomheder til at trække sig ud af Rusland. Han kan heller ikke nævne fortilfælde med andre lande, hvor det er sket.
– Måske er det sket i forhold til Iran eller Nordkorea, men jeg skal ikke kunne sige det, siger han
At Rusland har invaderet Ukraine, har ifølge Klaus Nielsen ikke givet Espersen A/S etiske eller moralske overvejelser i forhold til, om det er rigtigt at drive forretning i Rusland.