Anders Wiberg har været ansat i Destination Bornholm som leder for marketing og turistinformation siden august, men træder nu ind som konstitueret direktør.
Den nye direktør bor i Nexø med sin familie og har tidligere arbejdet for DSB, 3, Canal Digital, som digital chef for Kræftens Bekæmpelse, og på Bornholm hos Business Center Bornholm og efterfølgende mere end fem år som selvstændig marketing- og ledelseskonsulent. Han kalder sig i pressemeddelelsen lykkelig og stærkt motiveret i forhold til den nye udfordring:
– Destination Bornholm er en vidunderlig størrelse. I fællesskaberne omkring vores fantastiske medlemmer, vores skønne medarbejdere, de øvrige destinationer og VisitDenmark, øens mange gæster, samt de unikke bornholmske muligheder vil vi skabe stærke muligheder for fremtiden, siger han.