– Det er et forsøg på at komme til at stå stærkere, og forhåbentlig finder folk ud af, at jeg ikke er så dyr, som det kunne se ud til. Tanken med butikken er, at man skal kunne købe kvalitetsvarer til køkken/bolig, uden at det behøver at koste en formue, siger han.
Vil blive i Rønne
– Flere har spurgt mig om, hvorfor jeg ikke flytter butikken til en af turistbyerne i stedet og få en god sommerhandel. Men jeg vil holde helårsåbent, og jeg håber, at flere lokale vil kigge ind til mig, for det er ikke kun en butik for turister. Jeg vil blive i Rønne, fordi jeg gerne vil stå sammen med andre om at gøre Rønne til en større handelsby, siger Nick Barnekow.
Nick Barnekow er indretningsarkitekt, har arbejdet i møbelbranchen og har lavet visuelt arbejde for en masse forskellige butikker i Danmark. Det er de erfaringer, han har samlet under eget navn i Studio Barnekow.
Nick Barnekow håber, at butikken vil komme til at stå stærkere med flytningen til Lille Torv. Arkivfoto: Jacob Jepsen