Bornholmsk vækst bidrager til sommerrekord

Bornholmsk vækst bidrager til sommerrekord
Feriepartner Danmark oplever stor vækst på Bornholm og slår rekord i juli. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | ERHVERV | 29. JUN • 07:52
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | 29. JUN • 07:52

Mange tyskere og dansere holder ferie i sommerhus, og Feriepartner Danmark får sin bedste måned nogensinde, blandt andet på grund af fremgang her på øen.

Juli bliver den bedste måned nogensinde for udlejningsbureauet Feriepartner Danmark. En markant fremgang på Bornholm bidrager til rekorden.

Tyskere og danskere i stort tal vælger at holde ferie i et dansk sommerhus, og her på øen er antallet af ankomster til sommerhuse steget med 12 procent sammenlignet med juli 2025.

– Fremgangen hænger blandt andet sammen med, at mange gerne vil holde ferie i trygge og rolige rammer. Der er uro i verden, der har været usikkerhed om priserne på flybilletter, og mange har været bekymrede for, om flyafgange blev aflyst, siger direktør Flemming Toft Andersen hos Feriepartner Danmark i en pressemeddelelse.


Ønsket om tryghed og ro i en utryg og urolig verden er en af årsagerne til, at danskere og tyskere holder sommerhusferie i Danmark, vurderer direktør Flemming Toft Andersen hos Feriepartner Danmark. Pressefoto

Ifølge Feriepartner Danmark skyldes en del af stigningen, at flere tyskere holder ferie i juli sammenlignet med 2025, og at flere sommerhusejere har valgt at leje deres huse ud gennem bureauet.

Flemming Toft Andersen fortæller, at det både har betydning for husejernes og lokalområdernes økonomi, når der er mange sommerhusgæster.

– Turisterne skaber liv og aktivitet og er med til at sikre omsætning hos de lokale virksomheder. Derfor har det stor betydning, når flere sommerhuse bliver stillet til rådighed for udlejning, siger han.



FÅ ABONNEMENT