Bornholmsk fødevarebutik åbner i København

NOTITS | ERHVERV | Mandag 30. januar 2023 • 05:33
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Mandag 30. januar 2023 • 05:33

På onsdag åbner Den Bornholmske Kjömmajn i Torvehallerne. Butikken skal fungere som fødevareambassade for Bornholm.

Det er PastaRiget i Svaneke, som står bag den nye butik/fødevareambassade.

Her vil man kunne købe bornholmsk producerede fødevarer og specialiteter og samtidig få information om livets gang på klippeøen. Det sker blandt andet ved regelmæssige mindre arrangementer, der kan give københavnere og andre gæster interesse i selv at udforske øen og dens herligheder.

– Det handler om at sætte bornholmske fødevarer på landkortet, fortæller Susanne Bloch, indehaver af PastaRiget.

Ved åbningen klokken 14 vil Svaneke Slagteren servere smagsprøver på den kendte Super Åge, og Johnny Fagerlund fra Small Batch Brewery vil servere sine unikke håndbryggede øl.

Efter velkomsten af Susanne Bloch vil tidligere fødevareambassadør Georg Julin holde åbningstalen og klippe den ’røde pølsesnor’.

– Der er lagt op til en ny og levende måde at ”få øje” på Bornholm, fortæller Susanne Bloch, som opfordrer alle med interesse i Bornholm til at komme og være med til ambassadeåbningen sammen med de mange inviterede samarbejdspartnere.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT