Udligning af selskabsskat forringer kommunens økonomi

KB-medlem Helle Munk Ravnborg finder det parakdoxalt, at skatteudligning koster Bornholm penge.

Det er godt, når der investeres på Bornholm.

Det skaber arbejdspladser, opfylder behov for mad, bolig, oplevelser, energi og meget mere. I bedste fald kan det endda bidrage til et mere bæredygtigt samfund.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem der investerer. Eller rettere, det er ikke ligegyldigt hvem det selskab, som investerer på Bornholm, sambeskattes med, og hvor dette skattemæssige moderselskab har sit hjemsted.

For hver gang en investering i en virksomhed, der skaber sin værdi på Bornholm, sker gennem et selskab, der har hjemsted og dermed beskattes uden for Bornholm, så taber Bornholm sammenlignet med en situation, hvor den samme investering blev foretaget gennem et selskab, der også skattemæssigt har hjemsted på Bornholm.

Hvorfor?Det skyldes den måde, at det kommunale udligningssystem fungerer på i forhold til kommunernes andel af selskabsskatten.

Samlet set tilfalder knap 15% af selskabsskatten kommunerne, mens resten tilfalder staten. Dog er det sådan, at kommunernes samlede indtægt fra selskabsskatten modregnes i det samlede bloktilskud.

Et eksempel

Hvis vi forestiller os et lidt forsimplet eksempel med tre lige store kommuner målt i indbyggerantal, som har en samlet selskabsskatteindtægt på 60 millioner kroner, så vil det samlede bloktilskud til de tre kommuner modsvarende være 60 millioner kroner mindre sammenlignet med en situation uden kommunal selskabsskatteindtægt.

Hvis selskabsskattebetalingen er lige stor i de tre kommuner, så vil det gå lige op. Er der derimod forskel i selskabsskatteindtægten mellem kommunerne, så træder en ny udligningsregel i kraft - nemlig den, at forskellene i kommunernes indtægt fra selskabsskat pr. indbygger udlignes med 50%.

Hvis vi i eksemplet med de tre lige store kommuner antager, at selskabsskatteindtægten er fordelt sådan, at én kommune har en indtægt på 20 millioner kroner, mens de øvrige to kommuner har en selskabsskatteindtægt på hhv. 10 og 30 millioner kroner, så betyder det, at mens de alle bliver trukket 20 millioner kroner bloktilskud, så skal den kommune med den højeste selskabsskatteindtægt aflevere fem millioner kroner til udligningsordningen til den kommune med den laveste selskabsskatteindtægt.

Samlet set betyder det altså, at den kommune med den laveste selskabsskatteindtægt mister fem millioner kroner, mens den kommune med den højeste selskabsskatteindtægt vinder fem millioner kroner.

Den virkelige verden - Bornholm har minus 34,8 millioner

I den virkelige verden og opgjort af netmediet NB-Økonomi pba. tal fra Indenrigsministeriet, er situationen imidlertid den, at 20 af de 98 danske kommuner i 2025 vil vinde på selskabsskatteudligningen, mens de resterende 78 kommuner, heriblandt Bornholm, vil tabe på ordningen.

Blandt de kommuner, der vinder på ordningen, er Gladsaxe, der huser bl.a. Novo Nordisk, Billund, der bl.a. huser Lego, og Fredericia, der bl.a. huser Ørsted.

For Bornholms vedkommende betyder udligningsordningen et tab på 34,8 millioner kroner, sammenlignet med en situation uden modregning og udligning af selskabsskat.

Hver gang en bornholmsk virksomhed – det være sig en produktions- eller landbrugsvirksomhed, et slagteri, et hotel, en restaurant, en butik eller lignende – etableres eller overtages af et selskab med skattemæssigt hjemsted i fx Gladsaxe, Randers, Fredericia, København, Skanderborg, Gentofte eller Rudersdal - og vel at mærke, hvis det pågældende selskab betaler skat - så betyder det, at Bornholms økonomi skrumper.

Der bliver simpelthen færre penge til at sikre gode veje og kollektiv transport, der kan bringe medarbejdere og kunder frem til virksomhederne, til myndighedsbehandling, når virksomheder vil bygge nyt, til arbejdsformidling, når virksomhederne får brug for flere medarbejdere, til erhvervsfremme, til pasning og skolegang for børn, mens forældre er på arbejde osv.

Hvad er erhvervspolitik egentlig?

Det er for mig at se værd at have dette med i tankerne, når vi fører erhvervspolitik på Bornholm, særligt i den nuværende situation med udsigt til store investeringer som del i planerne for Energiø Bornholm.

For jo mere succesfulde investeringer, som det lykkes at tiltrække til Bornholm, jo mere vil den bornholmske kommunale økonomi tabe, hvis disse investeringer skattemæssigt har hjemsted uden for Bornholm. At det forholder sig sådan, skyldes det bund-urimelige kommunale udligningssystem.

Men så længe dette udligningssystem er gældende med de nuværende regler for udligning af selskabsskat, så længe burde det være indlysende, at Bornholms erhvervspolitik bør have et skarpt fokus på at fremme bornholmske virksomheder, der også i skattemæssig sammenhæng har deres hjemsted på Bornholm.