Tryghed i en usikker tid

Der skal skabes tryghed i en usikker tid, mener Claus-Larsen Jensen.

Det er forståeligt, at mange mennesker i øjeblikket føler sig usikre på, hvad sker i verden.

Hvor ender det. Ruslands krig mod Ukraine, og også indblanding på anden vis i andre nabolande, samt frygt for Putins ønske om ekspansion i nabolande - herunder også i NATO-lande - fylder meget. At vi hjælper Ukraine, fylder også.

Trump

På den anden side af Atlanten har vi med Trump fået en total uforudsigelig og stemningsstyret præsident, der erklærer told- og handelskrig mod hele verden, vil overtage Canada, Grønland, Panama og Gaza (til amerikansk ferieparadis).

Han sår tvivl om USAs sikkerhedsstrategi i Nato og i Europa. Han er i gang med at ødelægge demokratiet og den offentlige forvaltning i USA. Han er i gang med at isolere USA.

Hver eneste dag en ny melding. Nu må Kongressen og det amerikanske samfund reagere og få det stoppet, for det sender USAs økonomi i recession. Og en elles aktiv global økonomi og med høj beskæftigelse står for skud. Det rammer også os.

Sammen i Europa

Trump skaber en usikkerhed, som gør at vi finder sammen i Europa, at de asiatiske lande samles i nye fællesskaber, at Canada vender USA ryggen og ser mod Europa. Kineserne slår igen.

Men det gør også, at landene udenfor USA har et ansvar for at fastholde global handel.

EU har hidtil mest være blød magt. Økonomisk, handelsmæssigt og politisk samarbejde. EU og landene er størst i verden i at yde ulandsbistand, over 50%. Men EU er ikke hård magt, militært, men dog et forsvarspolitisk samarbejde.

Det militære har været overladt til NATO, hvor USA har haft overkommandoen i Europa, og stadig har, men hvor vi ikke ved, hvad Trump regeringen vil. Det gør, at EU sammen med de europæiske lande udenfor EU er nødt til at bruge mange penge på,at sikre sig, at man kan forsvare sig.

Krig?

I debatten lyder det ofte, at så stræber Danmark og Europa efter krig.

Det er da helt misforstået. Man investerer i forsvaret for netop at kunne afværge krig. Og så skal man huske, at efter Berlinmurens fald skar alle forsvaret ned. ”Fredsdividenden” skulle høstes og i stedet bruges på velfærd. Forventningen var en ny tid, men den mulighed valgte Putin af afvise, og derfor står vi nu i en anden situation.

Danmarks forsvar blev skåret voldsomt ned. Nærforsvaret blev skåret ned Motortorpedobåde skrottet for store skibe blev bygget til brug fjernt fra Danmark. Luftforsvaret (raketter) blev skrottet. Antal soldater skåret ned. Der blev sparet på våben, materiel og kaserner. Det er med det udgangspunkt, at forsvaret nu skal bygges op, så Danmark kan yde sit bidrag til det fælles forsvar i Europa. ”Aldrig mere 9.april” klinger i baggrunden”.

Bornholm

Hvad så med Bornholm? Vi skal selvfølgelig satse på, at den militære kapacitet øges.

Er situationen som før 2. verdenskrig? Nej. Europa er samlet i EU og samarbejder med ikke-EU-lande. I Østersøområdet er alle stater, undtagen Rusland, med i både EU og NATO. Norden er også samlet. Det bør ændre den sikkerhedspolitiske situation, også for Bornholm.

Det er da frygtelig ærgerligt, at vi nu er i en situation, hvor fredeligt samarbejde skal erstattes med en militær oprustning, for at kunne værge os. Men det er desværre virkeligheden.

Man kan undre sig over Ruslands ønske om ekspansion til nabolande, som tidligere har været besat af Sovjetunionen. Politikken i Rusland har siden Ivan den Grusomme været ekspansion. Rusland er økonomisk svagt med et BNP som Italiens. Med en ældning af befolkningen procentuelt større end på Bornholm, mangel på unge, som i hobetal dør og invalideres i Ukraine eller er flygtet til udlandet. Og Rusland har i forvejen underskud af mænd grundet 2. verdenskrig.

Desværre er vi nødt til nu at satse på at skabe sikkerhed og kunne forsvare os i en usikker situation. Det skal gøres, så det ikke sker på bekostning af velfærden - for trygge samfund er i allerhøjeste grad også sikkerhed.

Der skal skabes tryghed i en usikker tid.