Mangler stadig penge
Vi har fortsat en ubalance i kommunens økonomi på et sted mellem 100 og 200 millioner, og vi vil formentlig også have det de næste tre år – afhængigt af hvordan nye økonomiaftaler rammer os på Bornholm.
Det bliver der forhåbentlig rettet op på, når den nye udligning mellem kommunerne, efter en revidering, træder i kraft i 2029. Vi har givet Bornholms input til dét arbejde, så der forhåbentlig bliver mere lige vilkår for at drive kommune på tværs af Danmark.
Arbejdet fortsætter
Så uanset hvad vi ender med at få ekstraordinært fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner, så arbejder vi videre for at skabe udvikling i form af arbejdspladser, tiltrækning af virksomheder, nye boliger, tilflytning, helhedsorienteret sagsbehandling, indsatser for børn og unge, residential college, energiø og meget andet.