Alt for uambitiøs udvikling

Udviklingsaftalen skal løfte Bornholm – ikke blot fodre os med vores egen hale.

Det er svært at forstå, hvorfor Bornholms politikere og kommunale topledelse har så lave forventninger til den ellers længe ventede udviklingsaftale med Indenrigsministeriet, som nu sikrer os 200 millioner over de næste fire år. Men den aftale, der burde være en enestående chance for at løfte vores kommunes økonomi, synes allerede dømt af politikere og administration til blot at holde status quo. Det er simpelthen for uambitiøst. Men heldigvis er skaden måske ikke sket endnu.

Udviklingsaftalen sikrer Bornholm 200 millioner kroner over de næste fire år, men både kommunaldirektør Sine Sunesen og borgmester Jacob Trøst melder allerede nu i Tidende ud, at beløbet næppe vil føre til flere penge mellem hænderne for kommunen, end hvad kommunen allerede forventede at få fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner. På den måde bliver aftalen reduceret til en banal øvelse i budgetsikkerhed snarere end et ægte løft, som andre kommuner har oplevet.

Bornholm kæmper årligt med svære spareøvelser og økonomiske udfordringer grundet for dårlig udligning, lavere skatteindtægter og stigende sociale udgifter. Vi konkurrerer om bunden med Lolland og Langeland. Da netop Lolland indgik en lignende udviklingsaftale, blev det til mærkbare økonomiske forbedringer. I 2022 fik Lolland 120 millioner i sin nye udviklingsaftale og voksede totalt med 75 millioner i forhold til året før, og året efter voksede støtten med yderligere 15 millioner. På Bornholm forventer vi nul ekstra kroner.

Hvorfor skal Bornholm ikke opleve samme løft?

Når vi offentligt forventer, at udviklingsaftalen kun betyder, at vi får penge, vi alligevel ville få, reduceres hele indsatsen til spildt arbejde og langsomt arbejde. Puljen for "særligt vanskeligt stillede" kommuner er netop tiltænkt at skabe udvikling – ikke blot at holde hånden under status quo. Bornholm blev inviteret til at være med allerede med virkning fra 2025. Nu kommer vi først i gang i 2026, og forventer ikke at få en krone ekstra mener både kommunaldirektør, borgmester og viceborgmester.

Der er behov for et helt andet mod og nogle reelle ambitioner. Vi skal kræve mere af staten og os selv. Heldigvis er Tidendes dækning af sagen indtil nu kun udgivet til abonnenter, for hvis Indenrigsministeriet kunne læse med, ville de nok undre sig over, hvorfor vi allerede synes at have givet op. Vi må håbe, at ministeriet ikke får abonnement på Tidende nu - selvom vi ellers elsker alle, der abonnerer på sammenholdet om Bornholm. Men endnu vigtigere: Vi skal selv turde tro på, at Bornholm fortjener mere end blot at overleve. Vi fortjener reel udvikling.