Jeg mener samtidigt, at det nye affaldssystem intet har med ‘grønt omstilling’ at gøre.
For det første er det umuligt for myndighederne at kontrollere korrekt anvendelse/ sortering heraf hos borgerne. For det andet fordi affaldet, som man forstår på eksperter, mere miljørigtigt burde håndteres/sorteres/genanvendes centralt med ny teknologi med videre.
For Bornholm vil den nye affaldsordning, som jeg forstår sagen, blive langt mere klima/ miljøødelæggende end den nuværende, da der fremover skal bruges en masse diesel-olie til løbende at transportere øens fremtidige affald væk fra øen.
Så hvad er meningen med at ødelægge og skamfere Danmarks uerstattelige og særligt smukke ø og øens gamle byer med så grimme spande?
Det er en uforstandig og hovedløs politisk beslutning, som må skræmme turister og mulige tilflytterne til øen langt væk.