Over 100 frivillige har nu meldt sig som hjælpere til loppemarkedet. 70 sælgere, opsætningshold, hjælpere til at køre alle tingene ned fra lageret til Rønne Stadion syd, parkeringsvagter med mere.
Skulle nogen har lyst til at tilbyde yderligere hjælp, er de dog velkomne, slår Flemming Pettersson fast.
Fra på mandag går det rigtig i gang med opsætning af telte og borde og fredag møder mange op til opsætning af alle loppesagerne.
De bliver fordelt på Rønne Stadion Syd og i klubbens bordtennissal. I bordtennissalen vil der være malerier, bøger, film og musik og tøj, og i det hele taget er klubbens lager fyldt med møbler, legetøj, malerier, glas og keramik, nipsting, bøger, tøj, havekrukker, cykler, jernting, værktøj, film og musik og meget mere.